Alberte Clausen
Alarmklokker ringer efter amerikansk beslutning
Når Donald Trump åbner munden, bliver der lyttet verden over.
Hans udmeldinger har igen og igen sendt chokbølger gennem både politiske systemer og internationale alliancer.
Nu er det endnu en gang tilfældet, efter nye meldinger om en markant ændring i USA’s militære tilstedeværelse i Europa.
Planerne fra Washington har hurtigt skabt uro blandt både allierede og politiske modstandere.
Donald Trump har sat en ny kurs, der kan få vidtrækkende konsekvenser for sikkerheden i Europa.
Først meldte USA’s forsvarsminister Pete Hegseth ud, at omkring 5.000 soldater skal trækkes ud af Tyskland inden for det kommende år.
Kort efter skærpede Trump selv tonen og varslede endnu større nedskæringer.
Det skriver B.T.
Intern modstand vokser
Beslutningen møder ikke kun kritik fra udlandet. Også i Trumps eget parti er der tydelig modstand.
Senator Roger Wicker og repræsentant Mike Rogers advarer mod konsekvenserne af en hurtig tilbagetrækning.
“En for tidlig reduktion af USAs tilstedeværelse i Europa risikerer at undergrave afskrækkelsen og sende det forkerte signal til Vladimir Putin.”
De peger i stedet på, at amerikanske styrker bør flyttes tættere på Østeuropa for at styrke NATO’s frontlinje og udnytte de investeringer, flere lande allerede har foretaget.
I dag har USA omkring 36.000 soldater stationeret i Tyskland, som fortsat er et centralt knudepunkt for amerikanske operationer i Europa.
Europæiske ledere slår alarm
Reaktionerne fra Europa er heller ikke udeblevet.
Polens premierminister Donald Tusk retter en alvorlig advarsel mod udviklingen og peger på interne udfordringer i alliancen:
“Vi må alle gøre, hvad der kræves, for at vende denne katastrofale udvikling.”
Samtidig vurderer tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer, at NATO allerede er under pres, og at sammenholdet er begyndt at smuldre.
NATO har nu bedt USA om en officiel forklaring på planerne.
Usikkerheden om fremtiden for den amerikanske tilstedeværelse skaber nervøsitet i en tid, hvor spændingerne med Rusland fortsat præger den sikkerhedspolitiske situation i Europa.
