Mange amerikanere ryster på hovedet
Lige nu læser andre
Handelsuroen vokser igen i verdens største økonomi.
Fra i dag træder Donald Trumps nye globale toldsats i kraft, og både virksomheder og handelspartnere forsøger at finde hoved og hale i, hvad der egentlig gælder.
Den amerikanske præsident annoncerede tolden i fredags, kort efter at USA’s højesteret underkendte sidste års straftoldsatser som ulovlige.
Først lød meldingen på en sats på 10 procent.
Dagen efter blev tallet hævet til 15 procent.
Læs også
Problemet er, at der kun er underskrevet dekret om de 10 procent, og det har skabt tvivl om den reelle procentsats.
Den nye told gælder lande, som ikke har indgået en særskilt aftale med USA, og omfatter størstedelen af varer.
Ordningen løber foreløbigt i 150 dage, hvorefter Kongressen skal tage stilling til en eventuel forlængelse.
Det skriver DR.
Frygter lang periode med kaos
Ifølge DR’s USA-korrespondent Jakob Krogh er modstanden mod toldpolitikken massiv blandt amerikanerne.
Læs også
“Meningsmåling efter meningsmåling viser, at et klart flertal af amerikanerne ikke støtter Trumps toldpolitik. De mener, at tolden hverken gavner dem eller USA, men blot gør det dyrere at være amerikaner, og det bakker flere undersøgelser op. De har vist, at det i langt overvejende grad har været amerikanske virksomheder, og dermed jo i sidste ende amerikanske forbrugere, som har betalt tolden.”
Han peger samtidig på, at mange virksomheder nu frygter endnu en periode præget af uforudsigelighed, hvor ingen ved, hvilke varer der bliver ramt næste gang.
Trump har reageret skarpt på højesteretsdommen og kaldt dommerne for “upatriotiske” og “en skændsel”.
Domstolen slog fast, at det er Kongressen og ikke præsidenten, der har beføjelsen til at indføre told.
Forvirring om EU’s rolle
Usikkerheden stopper ikke ved USA’s grænser.
Læs også
Der hersker tvivl om, hvorvidt den nye globale told også omfatter EU og dermed Danmark.
Dansk Industri vurderer efter drøftelser i USA, at den nye sats erstatter den eksisterende aftale fra sensommeren, som indebærer 15 procents amerikansk told på europæiske varer.
Aftalen er dog endnu ikke godkendt i Europa-Parlamentet.
Fra EU lyder det, at indgåede aftaler skal overholdes.
Samtidig fremgår det af en officiel udmelding fra Det Hvide Hus, at USA fortsat vil respektere juridisk bindende handelsaftaler.