Alberte Clausen
En farlig kurs tegner sig
Presset på Donald Trump tager til, efter at den amerikanske præsident har annonceret straftold mod Danmark og flere europæiske lande som led i striden om Grønland.
Beslutningen har sendt chokbølger gennem både Washington og Europa og har sat gang i et politisk og juridisk opgør, der kan ende med at spænde ben for toldplanerne.
Fra februar vil USA indføre straftold mod nære allierede.
Tiltaget kommer på et tidspunkt, hvor Trump i forvejen møder voksende modstand i sit eget parti, og hvor en afgørende sag er på vej gennem det amerikanske retssystem.
Flere faktorer kan vise sig at blive afgørende for, om straftolden overhovedet bliver en realitet.
Højesteret kan blive stopklods
En central brik i spillet er den amerikanske Højesteret.
Trump har brugt en lov fra koldkrigstiden til at indføre told uden om Kongressen ved at erklære en national økonomisk nødsituation.
Men både den amerikanske handelsret og en appeldomstol har allerede slået fast, at loven ikke giver præsidenten ret til permanent at indføre straftold alene.
Sådan skriver TV 2.
Hvis Højesteret vælger at gå samme vej, vil det være et alvorligt slag for præsidenten.
Lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Niels Bjerre Poulsen peger på, at rammerne for præsidentens magt er snævre.
“Det er et meget snævert mandat for, hvornår en amerikansk præsident kan udskrive og fastsætte toldsatser. Det er i princippet ikke præsidenten, der har den såkaldte power of the purse.”
Selv hvis Trump taber sagen, kan Det Hvide Hus dog forsøge at finde andre juridiske veje, blandt andet med henvisning til national sikkerhed.
Politisk modstand på flere fronter
Modstanden kommer ikke kun fra domstolene.
I Kongressen arbejder Demokraterne på et lovforslag, der skal bremse tolden, mens også republikanske stemmer har hævet øjenbrynene.
Den republikanske kongresmedlem Don Bacon har åbent kritiseret Trumps kurs og kaldt truslerne mod NATO allierede for skammelige.
Samtidig står Europa mere samlet end længe.
Flere EU lande har erklæret deres støtte til Danmark, og der tales åbent om at tage EU’s anti tvangsinstrument i brug, kendt som handelsbazookaen.
Et sådant skridt kan ramme amerikanske virksomheder hårdt og eskalere konflikten til en fuld handelskrig.
Europa klar til at svare igen
EU’s modtræk kan omfatte udelukkelse af amerikanske selskaber fra offentlige udbud, investeringsbegrænsninger og eksportrestriktioner. Instrumentet er aldrig tidligere taget i brug, men signalet er klart.
Europa er klar til at svare igen, hvis Trump fastholder kursen.
Alt peger derfor på, at de kommende uger bliver afgørende.
Mellem domstole, politisk pres og europæisk sammenhold kan Trumps straftold mod Grønland og Danmark ende med at blive langt sværere at gennemføre end først antaget.
