Udlejer modtager klager over 'ulækker stank': Så gør hun klamt fund

28/01/2023

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
En udlejer gjorde et klamt fund i et af sine lejemål, efter at have fået klager over 'ulækker stank' fra en række andre lejere i bygningen.

Mest læste i dag

Steph, der ejer en række lejligheder, som hun lejer ud, gjorde for nylig et klamt fund i et af sine lejemål, efter at have fået klager over en 'ulækker stand' fra andre lejere i bygningen.

Det medførte, at hun selv lagde vejen forbi lejemålet, efter at have smidt en lejer ud, fordi de øvrige lejere havde indgivet en række klager over han.

En af de primære klager var, at der kom en 'meget slem stank' fra lejerens soveværelse. Da Steph aflagde lejligheden et besøg, fandt hun hurtigt ud af, hvad der medførte den ulækre stank. Det skriver det britiske medie Mirror.

Steph har valgt at dele historien i en video, hun har offentliggjort på det sociale medie TikTok, hvor videoen på kort tid har fået mere end 62.000 visninger.

"Jeg har haft en række problemer med den her lejer, og jeg har været nødt til at smide vedkommende ud," siger hun i videoen.

"Jeg har fået klager fra andre lejer, men der har også været en rigtig ulækker stak fra hans værelse i et stykke tid nu."

Herefter vender Steph kameraet rundt, så man kan se, at soveværelset er fyldt med beskidte tallerkener, skåle, kopper og bestik, som tilmed også er blevet fyldt ned i skuffer.

Selvom det havde været nok, var det ikke alt. Steph fandt også en række store affaldssække, der var fyldt med skrald samt poser med fastfood, der var gemt inde i et skab.

"Ulækkert. Klamt. Hvordan kan folk leve på den her måde?" har Steph skrevet som tekst til sin video.

I kommentarsporet er der mange, der har givet udtryk for, at de blev chokerede over at se, hvordan lejeren havde efterladt værelset, da vedkommende blev smidt ud.

"Det er ulækkert. Jeg havde opkrævet et rengøringsgebyr," lød det fra en bruger på TikTok.

"Åh, Gud! Hvem gemmer sine beskidte tallerkener nede i skuffer?" skrev en anden.

"Hvorfor har vedkommende ikke smidt tingene ud i skraldespanden?" skrev en tredje forundret bruger.

Andre brugere skrev, at lejeren måske led af psykiske problemer, herunder depression, hvilket kan resultere i, at man har svært ved at opretholde en basal hygiejne.

"Mig, der er den venlige person, jeg er, der tænker, hvor psykisk svært vedkommende havde det, siden det blev efterladt sådan. Hvad var vedkommendes mentale problemer?" skrev en person blandt andet.

"Vedkommende har det enten svært eller er bare klam. Desværre finder man ikke ud af det, hvis man ikke tager sig tid til at tale med vedkommende," lød det fra en anden.

Anbefalet til dig