Den tidligere UFC-kæmper Elias Theodorou er død. Han blev bare 34 år gammel.
Det bekræfter en repræsentant for Elias Theodorou fra MMA Fighting.
Ifølge TSNs MMA Reporter, Aaron Bronsteter, kæmpede han mod kræft i leveren, som var i stadie fire - men det var de færreste, der vidste det.
Theodorou vandt 'The Ultimate Fighter: Nations'-mellemvægtsturnering og har bemærkelsesværdige sejre over blandt andre Eryk Anders, Dan Kelly og Cezar Ferreira.
Hans sidste kamp var i december 2021 mod Bryan Baker, hvor han blev den første professionelle atlet til at konkurrere med en undtagelse for terapeutisk brug af medicinsk cannabis i Nordamerika (først i Canada og derefter i USA).
"RIP Elias. En fantastisk atlet med en vidunderlig sans for humor og et smil, der ville lyse et rum op," slutter Aaron Bronsteter i et tweet.