En kvinde skulle anstrenge sig for at gennemføre et tungt dødløft, og pludselig kom der noget ud mellem benene på hende.
Når man presser sig selv til det maksimale, er der sommetider dele af kroppen, man mister kontrollen over. Det kan den unge influencer Ayaka Coffman skrive under på. Det har hun nemlig prøvet under et tungt dødløft.
Dette har hun delt en video af på det sociale medie TikTok, men det er ikke alle, der har taget godt imod den. Tværtimod er hun blevet stemplet som værende ‘ulækker’ af mange af hendes seere.
I den omtalte video er hun i færd med at dødløfte over 100 kg, hvorfor hun presser sig selv. I videoen ser man også, at hun er iført et par tætsiddende shorts og en sports-bh.
Naturligvis er det imponerende i sig selv, at Ayaka formår at løfte 100 kg. Alligevel er det ikke, hvad der har været i fokus. Tværtimod er fokus rettet mod det faktum, at hun ender med at tisse en smule under løftet, fordi hun presser sin krop til det yderste.
Langt fra alle har været imponerede over det faktum, at hun tilsyneladende tisser på gulvet i et offentligt fitnesscenter. Til gengæld har hun gjort det klart i teksten til videoen, at hun rydder op efter sig selv.

“Før nogen snakker lort: Ja, jeg rydder det op. Og nej, jeg kan ikke lade være,” har hun skrevet ifølge Daily Star.
I kommentarsporet er der mange, der har rettet kritik af Ayaka. Rigtig mange mener, at det er ulækkert at gøre i et offentligt fitnesscenter. Andre mener, at hun bør tage sine forholdsregler, så hun kan stoppe det.
“En af de ting, jeg ikke kan normalisere, og jeg vil ikke engang prøve,” skrev en bruger.
“Brug venligst bind. Eller læg i det mindste et håndklæde på gulvet,” skrev en anden.
“Der er så mange ting, du kan bruge. De laver bind specifikt til dette,” lød det fra en tredje.
“Det er helt ulækkert, hvis det er et offentligt fitnesscenter. Der er så mange ting, der kan forhindre det,” kommenterede en fjerde.
Ayaka har reageret på en række af kommentarerne. Blandt andet har hun langet ud efter dem, der har bedt hende bruge bind. Hun mener nemlig ikke, at ‘fitnesspiger bruger undertøj under deres leggings’.

Det er dog langt fra alle, der retter kritik af den unge kvinde. Der er også mange, der har valgt at tage hende i forsvar. Flere af dem, der har gjort det, har påpeget, at det kan være meget svært at undgå det.
“Forstår folk ikke, at det ikke kan undgås?” har en bruger skrevet.
“Det er sket for mig under træning? Det er på grund af anstrengelse,” lød det fra en anden.
“Disse kommentarer er så latterlige. Ja, det er normalt,” skrev en tredje bruger i en kommentar.
