Når det kommer til hårpleje, er det værd at bruge de ekstra penge, det koster at få en professionel til at gøre det. Denne kvinde lærte det på den hårde måde, da hun besluttede at afblege sit hår derhjemme for at spare penge.
I et forsøg på at beholde flere penge i lommen købte TikTok-brugeren Ashley et produkt fra Sally Beauty, som kan bruges til at afblege håret. Det forsøgte hun at bruge selv, men det gik slet ikke, som hun havde håbet på, at det ville gøre.
Efter at have eksperimenteret med det købte produkt, opnåede Ashley bestemt ikke det look, hun håbede på. Tværtimod endte det med at være en sand katastrofe for den unge kvinde, der hurtigt fortrød, hvad hun havde gjort.
I stedet for at få de blonde lokker, som hun havde håbet på, endte hun med at trække klumper af gult hår ud fra sin hovedbund. Det var næppe, hvad hun havde forventet, da hun gav sig i kast med at farve håret derhjemme.
Foto: TikTok
I hendes video på det sociale medie TikTok viser hun en stor klump af sit hår, som hun har smidt på bordet foran hende. I kommentarsporet er der flere brugere, der har sammenlignet den store klump hår med spaghetti.
Hertil var der også en række brugere, der delte ud af deres erfaring med at farve og afblege hår. Hvad de fleste af dem gav udtryk for var, at det altid bedst kan svare sig at betale en professionel for at gøre det.
Efter at have fået over en million visninger på sin video, delte Ashley en opdatering til de mange nysgerrige seere, hvor hun viste sin nye frisure efter det store kiks med at afblege lokkerne.
Foto: TikTok
I denne video har hun afsløret, at hun var nødt til at klippe sit hår helt kort. Selvom det ikke var det, der var planen, så er der mange, der har rost hende for den nye frisure.
Ikke desto mindre har hun lært, at hun aldrig skal forsøge at farve eller afblege sit hår på egen hånd. Hvis hun beslutter sig for at ville ændre farven på sit hår i fremtiden, er der derfor en god chance for, at hun får en frisør til at udføre arbejdet.
Foto: TikTok