En ung kvinde har delt sin 'skræmmende' oplevelse efter at have bemærket sin hud 'blusse op' med smertefulde udslæt. Louaria fra Storbritannien tænkte ikke meget over sit udslæt i starten, men hun lærte hurtigt, at der var noget mere alvorligt på spil.
Det begyndte at sprede sig over store dele af hendes ansigt, og hun 'kunne ikke smile' på grund af smerten, det forårsagede. Efter at have fundet årsagen, satte hun så for at advare andre om, at de skal huske at rengøre deres makeup-børster.
Louaria forklarede først, at lægerne 'ikke vidste', hvad det var. I en video på det sociale medie TikTok beskrev hun den frygtelige oplevelse. Efter at have besøgt sin læge, forklarede hun, at de gav hende flere mulige diagnoser. Bl.a. fik hun at vide, at det kunne være discoid eksem eller Steven Johnsons syndrom.
"Jeg har smerter. Jeg kan ikke smile eller grine, fordi det gør ondt. Jeg græd på bussen på vej hjem, og fordi mine tårer er salte, begyndte det at svie," sagde den frustrerede influencer i sin første video ifølge Mirror.
De næste par dage forklarede Louaria, at de smertefulde udslæt spredte sig over hendes ansigt, og hun var 'meget utilpas'. Til sidst, med hjælp fra sine følgere på sociale medier, fandt hun årsagen og blev chokeret. Hun havde ringorm, som var forårsaget af hendes 'beskidte makeup-børster'.
Foto: TikTok
"Jeg ved, at deling er omsorg, men jeg lader ikke nogen røre mine makeup-børster, svampe eller noget make-up igen. Dette er ringorm fra nogen, der tydeligvis har brugt mine ting," forklarede Louaria i en anden video.
Hun delte derefter før-og-efter-billeder af sin hud med advarslen: "Dit tegn til at rengøre alt. Især makeup-børster, svampe og håndklæder."
Hun viste, hvordan mærkerne begyndte som små røde pletter, som hun sammenlignede med 'brændemærker'. De blev dramatisk værre over få dage og viste store, udtørrede hudpletter, som hun forklarede var forårsaget af ringorm, der også er kendt som Tinea Faciei.
På grund af videoen besluttede mange chokerede følgere at rengøre deres børster. Det gav de udtryk for i kommentarsporet under den anden video.
Foto: TikTok
"Ja, det er det. Jeg rengør mine børster nu," skrev en bruger.
"Jeg vil rengøre min svamp og børster, som jeg ikke har rengjort i over et år, i morgen," lød det fra en anden.
"Ny frygt åbnet," kommenterede en tredje, der var blevet skræmt af videoens indhold.
Modsat hvad mange tror, er ringorm ikke forårsaget af en orm. Derimod er det en svampeinfektion, der forårsager skællende, tørre, hævede og kløende udslæt, som kan dukke op overalt på kroppen.
Det kan overføres gennem tæt kontakt med en inficeret person eller inficerede genstande som sengetøj eller håndklæder, men kan behandles med medicin. Derfor var det også muligt for Louaria at blive for det, men det har været en lang kamp for hende.