Ung kvinde viser forvandling efter vægttab på 50 kg: I dag er hun fuldstændig uigenkendelig

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har vist sig frem efter at have tabt sig over 50 kg. Det har hun fået stor ros for, da hun er 'fuldstændig uigenkendelig'.

Lige nu læser andre også

En kvinde ved navn Michaela har afsløret, at hun har formået at tabe sig på imponerende vis. Hendes store vægttab har medført, at hun i dag nærmest ikke er til at kende.

Ifølge The Sun fik hun udført en fedmeoperation i september 2022, hvilket for alvor satte gang i hendes vægttab. Det har resulteret i, at hun har fået stor ros for sit flotte resultat på de sociale medier.

Michaela har i en video på TikTok delt en række billeder, der stammer fra tiden før hun blev opereret. Her ser man tydeligt, at hun var overvægtig, da hun havde både dobbelthage og runde kinder.

"POV: Du taber dig i dit ansigt og bliver uigenkendelig," har hun skrevet som tekst over videoen.

Foto: TikTok

Foto: TikTok

Derefter viser hun mere nutidige billeder af sig selv. På disse billeder kan man se, at hun har tabt sig rigtig meget. Blandt andet har hun tabt sig meget i ansigtet og har fået en mere markeret kæbelinje.

Den unge kvinde, som også har fået meget mere selvtillid, har afsløret, at hun har tabt sig hele 52 kg. Desuden ser man også på de nye billeder, at hun har gjort meget mere ud af sig selv, end hvad hun gjorde før i tiden.

Hun har ikke delt anden information om, hvordan hun har båret sig ad med sit vægttab, end at hun har fået foretaget en vægttabsoperation. Derfor vides det ikke, om hun selv har motioneret mere eller omlagt sin kost.

Foto: TikTok

"Vægttabsoperationen reddede mit liv, og jeg vil tale om det for evigt og altid," lyder det.

"Jeg følte, at jeg havde udtømt alle muligheder, og intet andet virkede, da jeg vejede 300 lbs (136 kg) til 345 lbs (156 kg). Er rigtig glad for, at jeg tog springet."

På TikTok har hun fået stor ros for sin flotte forvandling. Ikke nok med, at hendes video er blevet set rigtig mange gange, så har den også fået mere end 5.000 likes.

Foto: TikTok

I kommentarsporet har mange givet udtryk for, at de nærmest er i chok over at se, hvor meget hun har forandret sit udseende. Og det er naturligvis noget, som hun skal tolke som et kompliment.

"For pokker! Du ser meget yngre ud nu," skrev en person.

"Det er for vildt," lød det fra en anden.

"Du ser så smuk ud. Jeg håber, at du er glad," skrev en tredje i en kommentar.

"Du ser så godt ud," skrev en fjerde.

Anbefalet til dig