Ung mand stak e-cigaret op bagi: Det endte med at gå helt galt

26/2/23 08:01

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
En ung mand stak en e-cigaret op bagi, hvilket endte helt galt. Det medførte nemlig, at han måtte en tur forbi hospitalet.

En ung mand fik bragt sig selv i en noget pinlig situation, da han måtte en tur på hospitalet, fordi han havde valgt at stikke en engangs-e-cigaret op bagi.

Den unge mand, der hedder George, har selv delt en video på det sociale medie TikTok, hvori han fortæller historien. I videoen sidder han på hospitalet og venter på at få hjælp. Det skriver Daily Star.

"Jeg sidder i øjeblikket på skadestuen, fordi jeg har en Elf Bar (en e-cigaret, red.) oppe bagi," siger han.

"Jeg laver ikke engang sjov. Jeg er nødt til at få en operation, for at få den ud af."

George ryster herefter på hovedet og tilføjer: "Et af de mest pinlige øjeblikke i mit liv."

Videoen med den bizarre historie, er endt med at gå viralt, og har fået mere end 1,2 millioner visninger på lidt over et døgn. I kommentarsporet er der mange, der har givet deres mening til kende om situationen – og har delt sine egne historier.

"Jeg var sygeplejerske under lockdown, og havde en patient, der kom ind med en billardkugle. Er glad for masken, der kan skjule mit grin på jobbet," har en bruger skrevet.

En anden gjorde det klart, at vedkommende havde svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre: "Hvordan? Og kan du ikke bare lave nr. 2 og presse ud?"

"Ting, som folk gør for at få lidt spænding i disse dage," lød det fra en tredje, hvilket blev fulgt op af en fjerde, der skrev: "Forestil dig at tage på arbejde, og nogen prutter røg med kirsebærsmag efter dig."

George har ikke meldt noget nyt ud om situationen, men han sendte live på sin profil på TikTok lørdag, men her gav han ikke en opdatering.

I stedet lyttede han blot til musik, mens han viste sin makeup-rutine frem til sine seere. Han undlod derfor helt og aldeles at kommentere på den noget bizarre situation, som han selv valgt at dele offentligt på de sociale medier.