Unge lader sig smitte med vilje

Udland
Foto: Shutterstock
Politiet efterforsker nu et fænomen, hvor unge bevidst forsøger at blive smittet med coronavirus.

Lige nu læser andre også

Siden coronakrisens begyndelse har Sverige valgt en anden vej end de fleste andre lande. 

I jagten på flokimmunitet lod svenskerne i vid udstrækning samfundet være åbent, mens store dele af resten af verden lukkede ned, sendte borgerne hjem og visse steder indførte endnu striksere restriktioner end som så. 

Nu vækker en ny sag fra Sverige opsigt. Her forsøger flere gymnasieelever nemlig at blive smittet med coronavirus, så de kan sprede virussen videre til deres skolekammerater. Det fortæller SVT.

Vil ikke gå glip af særlig fest

Sagen har sit udspring i den svenske by Östersund. 

Her er politiet i gang med at efterforske en sag, hvor sund og raske gymnasieelever bevidst forsøger at lade sig smitte coronavirussen, så de kan give den videre til andre kammerater, derfor forsøger de at være sammen med personer, der allerede er smittet. 

Iføge SVT er årsagen, at de unge håber at opnå immunitet inden sommer, så de kan feste sig igennem studentertiden, som man var vant til inden coronakrisen. 

Politiet har selv oprettet sagen, som de nu efterforsker, oplyses det. 

 

 

 

Anbefalet til dig