Studerende fra Ohio State University har mildest talt fået et chok for livet.
Gruppen, der deler husstand uden for skolens område, mente, at deres hjem var hjemsøgt. For selv med 10 mennesker i samme husstand, kunne hverken den ene eller den anden forklare de åbne skuffer eller de klamme lyde, som kom fra kælderen.
Problemet fortsatte i flere måneder, hvorfor de til sidst - hånd i hånd - udforskede alle hjemmets hjørner. Og da de kom ned i kælderen, fandt de en låst dør.
Men endnu mere foruroligende var lydene, der kunne høres fra den anden side af døren, skriver UNILAD.
Politiet blev tilkaldt til huset og fik åbnet døren, hvilket afslørede et helt soveværelse, hvor en mand havde boet i al hemmelighed.
Han havde blandt andet et fjernsyn og endda billeder af mandens kære.
Foto: YouTube/Lantern OSU
Chokket blev blot endnu større, da en af de studerende indså, at de havde mødt ham før, efter at have fundet ham lurende i ejendommens kælder.
Den studerende, Brett Mugglin, havde fejlagtigt antaget, at Jeremy var en af husets beboere, selvom ingen havde kendskab til ham.
Det kom senere for dagen, at Jeremys fætter havde boet i huset året før, og det var gennem en sideindgang, at Jeremy i al hemmelighed havde fået adgang til kælderen.
Jeremy blev smidt ud kort efter.
Det vides endnu ikke, om der kommer til at ske mere herfra.