To maskerede banditter fik banet sig vej ind, i den topsikrede bank via taget.
Lige nu læser andre
Det var et lidt anderledes indbrud, som banken var udsat for tirsdag i sidste uge, de to tyve gik nemlig ikke efter penge – men derimod målrettet efter en dåse småkager, som stod i personalerummet. Det skriver CNN.
To vaskebjørne havde utroligt nok, fundet vej ind i den sikrede bank. Sandsynligvis gennem taget og loftet – flere mudrede poteaftryk afslørede de to banditters rute.
Et vidne havde set det lodne makkerpar ved uden for banken i Redwood City i Californien, men han havde forvekslet dem med udstoppede dyr og ikke vaskeægte banditter i aktion.

Personalet opdagede efterfølgende de to vaskebjørne i personalerummet, hvor de to mæskede sig i en dåse med mandel småkager. De ringede straks efter dyreværnsorganisationen Peninsula Humane Society & SPCA, som rykkede ud til banken.
Ville ikke forlade stedet
Det tog over 10 minutter, at få de to stædige småkage-tyve til at forlade banken, men til sidst forlod de dog stedet.
Læs også
De efterlod ikke kun krummer – men også et værre rod i banken. De havde både efterladt ødelagte loftsplader, papirer overalt og en væltet computer skærm.
Det undrede desuden personalet, at de to vaskebjørne havde fundet sin vej ind i den topsikrede bank – som ellers bør holde ubudne gæster ude. Efterfølgende undersøgelser viste, at de havde kravlet op af et træ, ind i ventilationssystemet og derefter ud fra bankens loft.
Dyreorganisationen fortæller i en pressemeddelelse, at det ikke erhverdagskost at blive kaldt ud til et indbrud i en bank – men lige i dette tilfælde, mener de dog, at de var de rette at tilkalde.
“Når der var tale om bankrøvere, der var maskerede banditter af den vilde natur – så var vi de rette til at løse opgaven”, skriver talskvinde Buffy Martin Tarbox i pressemeddelelsen.