Stormen Pia drillede en del bilister i juledagene da broer blev lukket og færger og fly blev aflyst. Ikke kun i Danmark oplevede vi effekterne af den voldsomme storm, men også over De Britiske Øer, hvor mange områder blev udsat for ekstremt voldsomme vinde.
Stormen til trods valgte en pilot at trodse vejrguderne og foretage en flyvning fra Helsinki til Manchester, der nær landingen blev udsat for svær turbulens. En landing der nu er dukket op på video. Piloten på denne Airbus A321 viste dog forbløffende evner for at lande flyet under disse udfordrende forhold. Det skriver mediet Dagens.com.
Finnair-flyvningen havde ventet nord for Manchester, inden den fik tilladelse til at lande på destinationen. Efter et indledende mislykket forsøg vendte flyet tilbage til landingsbanen.
Vindstødene fik flyet til at ryste så meget, at det på videoen ser ud til at det næsten er ved at tippe om på siden. Med vindstød på næsten 62 km/timen blev flyet slynget voldsomt rundt, inden det lykkedes piloten at sætte først det ene hjulsæt og derefter det andet på landingsbanen, hvorefter flyet til sidst stabiliserede sig fuldstændigt.
Ud fra optagelserne kan man let forestille sig den frygt passagererne må have følt under hele landingen, som heldigvis endte godt.
Se hele landingen her: