Vågnede af et brag på døren og en gøende hund: Fik et chok, da hun så at det var en pakkelevering

Af: Lucas Andreas

|

07/06/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kvinden har efterfølgende installeret overvågningskameraer.

Lige nu læser andre også

Når pakker bliver leveret, forventer kunderne ofte en sikker og pålidelig service. Men for Håkan Oloffson fra Oslo har dette ikke altid været tilfældet med leveringsfirmaet Helthjem.

Det hele begyndte, da Håkan Oloffson modtog en SMS om, at hans pakke var blevet leveret til dørmåtten. Men da han åbnede døren, fandt han den i stedet liggende midt på gårdspladsen.

Håkan Oloffson har gentagne gange oplevet, at hans pakker, der ifølge beskeder skulle ligge på dørmåtten, i stedet er blevet smidt tilfældigt rundt i gården.

Det fortæller han til det norske TV 2's 'TV 2 hjælper dig'.

"De fleste af de pakker, jeg har bestilt gennem Helthjem, ender i postkassen, og det er fint. Men pakker, der ikke passer i postkassen, skal afleveres til dørmåtten, ikke?" undrer han sig.

Oloffson kontaktede Helthjem efter den seneste hændelse den 21. maj, men svaret fra leveringsfirmaet var ifølge ham meget generelt og gav ingen forklaring på, hvorfor pakkerne ikke blev placeret korrekt.

Vågnede af brag på døren

Håkan Oloffsons oplevelse var desværre ikke en enlig svale.

Andre kunder har også oplevet problemer med Helthjem. En anonym kunde fortalte til TV 2, hvordan hun blev vækket om natten af høje brag, da kureren smed pakkerne mod hoveddøren.

Efterfølgende besluttede hun at installere et kamera og kunne dermed dokumentere hændelserne, som igen er indfundet.

"Det er sket to gange, siden vi installerede kameraet." fortæller den anonyme kunde, der har soveværelse tæt på døren og derfor er vågnet alle gangene, givetvis også fordi, hun har en hund der bliver forstyrret og begynder at gø.

Modtager mange klager

Det norske Forbrugerrådet får hvert år mellem 30 og 40 henvendelser om Helthjem. Seniorjuridisk rådgiver Thomas Iversen understreger, at der ikke er nogen grund til, at pakker skal smides ud på ejendommen eller ved døren, og at Helthjem skal levere som lovet. Hvis en pakke bliver beskadiget på grund af forkert håndtering, er modtageren berettiget til erstatning.

Helthjems kommunikationschef, Marius Evensen, anerkender, at der kan forekomme afvigelser, men forsikrer, at 99,9 procent af forsendelserne når frem som planlagt. Han tilføjer, at feedback fra kunder hjælper dem med at forbedre deres service yderligere. "Det er klart, at folk kan stole på Helthjem," afslutter han.

Anbefalet til dig