I torsdags blev der på globalt plan registeret 150.000 nye tilfælde af coronavirus. Det var det højeste antal registrerede tilfælde på en dag siden udbruddet startede. Fredag steg dette tal endnu mere.
WHO advarer nu om, at virussen spreder sig rekordhurtigt, og vi skal passe på ikke at agere ud fra, at vi er trætte af isoleringen og udelukkende ønsker at kickstarte de skrantende økonomier igen.
WHO udtaler, at pandemien er i en "ny og farlig fase." Selvom mange lande er i gang med at åbne op, så spreder virussen sig hurtigere end nogensinde, og den er stadig dødbringende. Det fortalte WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i fredags på en virtuel pressekonference.
180.000 smittede på én dag
De tal, som generaldirektøren fremlagde under pressekonferencen, taler også sit tydelige sprog. Pandemien er i gang med at accelerere, og med mere end 150.000 nye tilfælde i torsdag, så er virussen slet ikke færdig med at sprede sig over hele verdenen. De fleste af de nye registerede tilfælde er sket i Sydamerika, Sydasien og Mellemøsten. Fredag er der rapporteret mere end 180.000 nye tilfælde af coronavirus.
Derfor opfordrede generaldirektøren alle lande til at udvise ekstrem årvågenhed og tage situationen alvorligt, selvom mange nu er i gang med at åbne grænser og ophæve karantæneregler.
Indtil videre har næsten ni millioner været smittet med coronavirus mens 463.000 er afgået ved døden.
Der er intet, der lige nu tyder på, at coronavirus på globalt plan er et overstået kapitel, selvom vi i Danmark efterhånden opfører os, som om faren er overstået.