'Verdens tungeste teenager' vejede 609 kg som 17-årig: Sådan ser han ud i dag

17/12/22 11:45

Henrik Rothenbücher

Foto: YouTube
Khaled Mohsen Al Shaeri vejede 609 kg, da han var blot 17 år gammel. I dag er 29 år gammel, og han ser fuldstændig uigenkendelig ud.

'Verdens tungeste teenager', der engang vejede hele 609 kg i en alder af 17 år, ser nu helt uigenkendelig ud. Han har nemlig været igennem et enormt vægttab, skriver australske News.

Khaled Mohsen Al Shaeri har efter sigende tabt sig intet mindre end 546 kg. Derudover har han også kunne gå for første gang i årevis, efter at have fulgt en streng kost- og træningsplan på hospitalet.

Han har dokumenteret sin fantastiske forvandling ved at fremvise de forskellige stadier af sit vægttab, efter at have opnået en dødelig vægt i sine teenageår. 

Foto: YouTube

Foto: YouTube

Den nu 29-årige fra Saudi-Arabien har delt en video af sig selv, hvor han går med et gangstativ næsten tre år efter, at han blev hentet i sit hjem i Jizan, for at påbegynde den livreddende behandling.

Den afdøde kong Abdullah stod for at organisere den utrolige redning i 2013, efter han blevet rørt over at høre om Khaleds kamp med vægten.

Næsten 30 hospitalsarbejdere og beredskabsfolk arbejdede sammen om at løfte den daværende teenager med en speciel kran, der var blevet hentet i USA.

På daværende tidspunkt havde Khaled ikke forladt sin seng i tre år. Han var blevet så stor, at man var nødt til at rive del af hans hjem ned, for at få ham ud med kranen.

Efterfølgende blev han fragtet med en lægehelikopter til King Fahd Medical City i hovedstaden Riyadh, hvor han blev behandlet efter den ekstraordinære flytning.

Foto: YouTube

Foto: YouTube

Den saudiarabiske sundhedsminister, Dr. Abdullah al Rabeeah, sagde dengang, at kong Abdullah havde beordret redningen som en 'humanitær gestus'.

Teenageren blev afbildet med et nærmest forstenet ansigt og med solbriller på, da han blev flyttet fra sit hjem. Udenfor blev den spektakulære redningsaktion hurtigt omgivet af store folkemængder, der fulgte ivrigt med.

Efter at være blevet indlagt på hospitalet, fortsatte hans helbred og bevægelighed med at forbedre sig, efter han havde været fanget i sin seng i flere år.

Der blev desuden også fremstille en særlig kørestol til ham, der blev bygget af et hold af læger med det formål, at Khaled skulle blive mere mobil, og at det skulle hjælpe med hans fysioterapi.

I løbet af blot seks måneder formåede Khaled at tabe mere end halvdelen af din kropsvægt. Det krævede dog, at han fulgte en intens diæt.

I 2016 delte Khaled en inspirerende video af sig selv, hvor han formåede at gå rundt med et gangstativ, efter at have tabt et stort antal kilo.

Foto: YouTube

Foto: YouTube

Khaleds bemærkelsesværdige bedring og vægttab er fortsat i den rigtige retning, og på de seneste billeder, der er blevet delt af ham, ser en slank ud og vejer angiveligt 63 kg.

Det er endda blevet rapporteret, at han gennemgik de sidste operationer tilbage i januar 2018. I disse operationer fik han fjernet overskydende hud fra sin krop.

Den i dag 29-årige Khaled ligner knapt sit tidligere jeg, otte år efter, at hans vægttabsrejse tog sin begyndelse.