Vil være sjov i tale til bryllup: Så går det helt galt

Udland
Foto: Shutterstock
Forsøget på at være morsom faldt helt til jorden.

Lige nu læser andre også

Indslag og taler er en fast del af bryllupsfester - ofte er de kærlige, varme og morsomme. Men der er også tilfælde, hvor talerne bliver tåkrummende pinlige eller falder meget uheldigt ud. 

Sidstnævnte skete - mildt sagt - for en forlover, der faktisk endte med at blive smidt ud fra bryllupsfesten.

Det skriver The Mirror.

Forloveren, brudgommens bedste ven, forklarer, at han havde brugt meget tid på at forberede talen, men indrømmede også, at han havde svært ved at finde på noget at sige om brudepigerne, da han ikke kendte nogen af dem.

Efter at have henvendt sig til sine venner for at få idéer, besluttede forloveren at improvisere sig ud af det. De gode ideer ville nok komme til ham, når han stod midt i det hele.

Det viste sig at være en dum løsning. 

Det gik galt

Forloveren forklarer, hvordan han undervejs i talen fik lyst til at sige noget "sjovt" om brudepigerne. 

"Brudepiger, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige, da jeg ikke kender jer alle sammen, så jeg vil bare sige, at fem ud af seks ser fantastiske ud i dag .... find selv ud af det indbyrdes,” lød det i talen.

Den joke var der ikke mange der fandt morsom - og slet ikke bruden og brudgommen. 

“Der blev helt dødt i lokalet, og jeg vidste, at jeg virkelig havde kvajet mig. En af brudepigerne begyndte at græde, og jeg mente faktisk ikke nogen af dem, det var bogstaveligt talt bare nonsens. Da jeg gik over til hende for at undskylde, indså jeg, at hun faktisk ikke var så flot og var betydeligt mindre smuk end de andre brudepiger,” lyder det fra forloveren.

"Bruden kom hen til mig og sagde bare: "Jeg synes, det er bedst, at du går", og gommen nikkede bag hende."

Efterfølgende valgte forloveren at sende en undskyldning afsted i en Facebook-gruppe, som var blevet oprettet i forbindelse med brylluppet. Men heller ikke det faldt i god jord. Det eneste han fik ud af dette, var en sur besked tilbage fra en af de andre gæster. 

Anbefalet til dig