Mange mennesker nyder moderat alkoholforbrug som en del af sociale sammenkomster eller til at slappe af efter en lang dag. Dog kan det, der starter som en uskyldig fornøjelse, let glide over i et overforbrug, hvis ikke man er opmærksom.
Dette kan i værste fald føre til afhængighed, en alvorlig tilstand, der påvirker både fysisk og mental sundhed, samt relationer til familie og venner.
Det er vigtigt at være bevidst om sit forbrug og de risici, der følger med.
Hos vores naboer i Sverige har en ny rapport fra Centralforeningen for Alkohol- og Narkotikaoplysning (CAN) kastet lys over svenskernes alkoholvaner, og fundene vækker opmærksomhed.
Ifølge rapporten overskrider 41 procent af den voksne befolkning, svarende til cirka 3,3 millioner svenskere, grænserne for risikabelt alkoholforbrug som defineret af Socialstyrelsens nye vejledninger præsenteret i september.
Det skriver Aftonbladet
Disse vejledninger har skabt debat, med kommentarer fra den svenske arbejdsmarkedsminister Johan Pehrson, der efterlyser en mere realistisk tilgang til anbefalingerne.
Rapporten understreger, at risikogrænserne er baseret på statistiske modeller, der associerer visse drikkevaner med øget risiko for tidlig død på grund af sygdomme eller skader. Ulf Guttormsson, afdelingsleder hos CAN, påpeger, at selvom risikoen kan synes lav, er det en risiko, mange er villige til at tage, grundet de sociale og kulturelle fordele ved alkoholforbrug. Dette udsagn afspejler en dybere forståelse af, at menneskelige valg ofte indebærer en afvejning af risiko mod personlige og sociale gevinster.
Interessant nok afslører rapporten også en tendens til undervurdering af eget forbrug blandt befolkningen, hvilket antyder, at det reelle antal svenskere, der drikker over anbefalede grænser, potentielt er højere end rapporteret. Dette tyder på en kulturel norm, hvor alkoholforbrug ofte bagatelliseres eller undervurderes.
På trods af disse bekymrende tal, bemærker rapporten en generel nedgang i alkoholforbruget i Sverige over de seneste årtier, med en reduktion på omkring 19 procent fra 2004 til 2022. Selvom der var en midlertidig stigning under pandemien, understreger dette en overordnet positiv tendens mod mindre alkoholforbrug over tid.
Guttormsson fremhæver, at disse oplysninger ikke nødvendigvis skal ses som en alarm, men snarere som en mulighed for refleksion over egne vaner. Med denne indsigt håber CAN at give svenskerne de redskaber, de har brug for for at træffe informerede valg om deres alkoholforbrug, understøttet af en forståelse af de potentielle risici samt de sociale og kulturelle kontekster, der former disse vaner.
