Vildt scoop i genbrugsbutik: Sarahs fund kan være næsten 70.000 kroner værd

31/03/2023

Henrik Rothenbücher

Sarah havde næppe forventet, at hun ville stå med en genstand til 70.000 kroner, da hun gik ind i sin lokale genbrugsbutik.

Mest læste i dag

En ung kvinde ved navn Sarah var i ekstase, da hun fandt en fantastisk kjole til blot 10 pund, hvilket svarer til lidt over 80 kr. Efterfølgende har hun fået at vide, at den kan være op mod 8.000 pund værd, hvilket svarer til mere end 68.000 kr.

Det var en glædens dag for Sarah Dunk, da hun var så heldig at finde en nydelig kjole fra Gianni Versace i genbrugsbutikken Value Village, der ligger i Toronto i Canada.

Faktisk var hun så glad for sit køb, at hun besluttede sig for at lave en video, som hun delte på TikTok. Denne video endte hurtigt med at gå viralt på det sociale medie.

Det skyldes dog ikke blot, at det er en rigtig pæne kjole, hun har fundet, hvilket du også får indtryk af, hvis du læser en række af de kommentarer, der er blevet skrevet til videoen.

Den 28-årige Sarah købte den elegante kjole for 17 canadiske dollars, hvilket svarer til lidt over 80 kroner.

"Jeg vil ikke være dramatisk... Men I kommer til at flippe ud," lyder det fra Sarah i videoen.

Herefter viser hun en sort og elegant kjole frem, som hun netop har fundet på et stativ i den canadiske genbrugsbutik.

"Den koster 17 canadiske dollars. Jeg er bange. Den ser lille ud. Jeg er bange. Den er gammel, men vi får se. I bliver nødt til at følge med," siger hun.

Foto: TikTok

Videoen er blevet set mere end 15 millioner gange på det sociale medie, og Sarah er i chok, efter at have fundet ud af, hvad kjolen potentielt kan være værd.

En seer har skrevet i kommentarsporet, at kjolen, der estimeres at være fra 1992, kan blive solgt for omtrent 9.800 dollars, hvilket svarer til omtrent 68.900 kroner.

"Jeg har lige slået den op på 1stdibs - fra 1992-kollektionen og koster 9.800 dollars," lyder det i kommentaren.

Den specifikke model er en kjole er ifølge Daily Star en Gianni Versace S/S 1992 Bustier Lace Bra Sheer Panels Slit Evening Dress Gown.

"Min kæbe faldt til jorden. Det er ikke bare Versace. Det er Vintage Versace. Det bedste fund nogensinde," lyder det fra en anden.

Foto: TikTok

Ikke alle kunne dog blive enige om, hvorvidt Sarah burde gemme kjolen, eller om hun i stedet skal sælge den videre med stor fortjeneste.

"Sælg den aldrig. Det ser ud som om, at den er lavet til dig," skriver en seer.

I en ny video, som Sarah har delt på sin profil på TikTok, viser hun, at hun har prøvet den på.

Bekymringerne om, at den skulle være 'for lille' bliver i denne video gjort til skamme, og en bruger skriver da også, at den 'passer perfekt', og at hun 'ser så godt ud i den'.

Historien melder dog intet om, hvorvidt Sarah har besluttet sig for at sælge den dyre kjole fra Versace, eller om den får en plads i hendes klædeskab.

Anbefalet til dig