Ville spare penge: Nu er en død og to på intensiv

05/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

Vennerne nød livet kort før, at de blev fundet bevidstløse i deres ferielejlighed. Foto: Privatfoto
Det fik store konsekvenser, at tre venner ville spare penge på deres regning.

Mest læste i dag

Det er de færreste, der rent faktisk holder af at besøge tandlægen. Udover det generelle ubehag ved at have en andens fingre i munden, så resulterer behandlingen også ofte i en klækkelig regning, der skal betales. Det har i en årrække fået en nogen til at søge ud over landets grænser, når de skal have ordnet tænder. Herhjemme har vi bl.a. oplevet det i form af, at visse danskere har taget turen til Tyskland, hvor tandlægerne tager nogle priser, der er i den lidt billigere ende i forholde til herhjemme. 

Selvom man muligvis har fundet sig et knaldtilbud på tandeftersyn eller en kosmetisk operation i udlandet, skal man dog fortsat undersøge klinikkens rygte og sætte sig ordentlig ind i, hvad det er man går ind til. Det viser en aktuel sag, hvor ønsket om at spare penge på tandlægeregningen har kostet en ung mand livet, ligesom to andre fortsat er indlagt på en intensivafdeling, hvor de kæmper for deres liv. Det fortæller The Mirror. 

Katastrofen indtræffer

Lørdag afgik en yngre britisk mand ved døden. 33-årige Richard Molloy fra Nordirland døde under et besøg i den tyrkiske by Marmaris. Det er endnu ukendt, hvad der er skyld i den yngre mands død, men en mistanke er begyndt at forme sig. Molloys to venner - identificeret som Declan Carson og Aaron Callaghan - er nemlig så syge, at de fortsat er indlagt på en intensivafdeling i landet. 

Udover at nyde sydens sol og få lidt ferie, så havde de tre mænd et klart sigte med at holde ferie i den tyriske by. De ønskede at spare penge på en omgang tandblegning, og det kan man få omkring Marmaris. Efter den pludseligt død, hvor de tre mænd blev fundet bevidstløse i deres ferielejlighed, samlede mistanken sig straks om den medicin, som de havde taget for at forberede sig til operationen. Det er endnu ikke afklaret, om medicinen spiller en rolle i enten dødsfaldet eller de to andres sygdomsforløb.

 

Anbefalet til dig