Nicolai Busekist
Ukrainske droneangreb og en stædig centralbankchef er nogle af de faktorer, der har sat den russiske økonomi under et pres, økonomer kalder alarmerende.
Vladimir Putin står i en vanskelig position, som han kan få svært ved at få styr på. Klemmen mærkes nemlig ikke længere kun ude ved fronten, men også i statskassen.
“Økonomisk er Rusland massivt ramt af både krig og sanktioner,” siger Mikkel Høegh, der er økonom i Jyske Bank, ifølge B.T.
En del af forklaringen er Ukraines nye fremgangsmåde, hvor de i meget højere grad har valgt at fokusere på angreb, der rammer langt inde på russisk jord.
Målene er da også alt andet end tilfældige. De ukrainske styrker sigter særligt efter at ramme den enkelte russers pengepung, hvilket blandt andet foregå ved, at de går efter olielagre.
Med held har Ukraine også slået til mod lagre hos det store russiske selskab Wildberries, der ofte omtales som Ruslands udgave af Amazon.
Angreb dybt inde i landet
Ifølge tænketanken The Institute for the Study of War har ukrainske droner de seneste dage sat ild til et olieraffinaderi i Saratov, der ligger knap 500 kilometer fra grænsen.
Også i Brezniki, der ligger 1500 kilometer inde i landet, er kemiske anlæg blevet ramt af de ukrainske droner.
Det er dog ikke alt, der lægger pres på Putin. I samme ombæring nægter centralbankchef Elvira Nabiullina nemlig at skære yderligere i renten, som ligger på 14 procent – endda efter ti nedsættelser på halvandet år.
ISW vurderer, at Putin ellers har forsøgte at lægge et pres på Nabiullina for at få en lav rente, hvilket han blandt andet har gjort for at skaffe midler til krigsindustrien.
Tegn på stagflation
Nabiullina holder dog igen med at skrue ned for renten, fordi den høje inflation volder besvær. Officielt ligger den på mellem 6 og 7 procent i 2026, men reelt kan tallet være helt oppe på 15.
“Men på trods af den høje rente, så falder inflation ikke. Så Rusland har høj rente og høj inflation på samme tid – såkaldt stagflation – og det er virkelig et krisetegn, og al økonomisk logik siger, at det på et tidspunkt bryder sammen,” siger Mikkel Høegh.
Høegh understreger dog, at vurderingen ses med vestlige øjne, og at Rusland tidligere har vist, at de er i stand til at tåle mere, end man har antaget.
