Vred mand træt af, at nabohunden skider i hans have: Så tager han ulækker hævn

23/11/2022

Nicolai Busekist

Foto: Facebook
En vred mand var træt af, at naboens hund fik lov til at aflevere sine efterladenskaber i hans forhave. Derfor besluttede han sig for at tage hævn.

Mest læste i dag

En mand besluttede sig for, at han ville give sin nabo en lærestreg, fordi hendes hund fik lov til at aflevere sine efterladenskaber i hans forhave.

Ashley McKay, der er stolt af at have en ren og velholdt forhave, bor i Adelaide i Australien. Det er han glad for, men han blev træt af, at han skulle samle hundens efterladenskaber op.

En dag fik han nok af det, og besluttede sig for at sende hundens gaver retur til ejeren. Det skriver Daily Star.

I en video, som han har delt på Facebook, ser man en kvinde, der stopper ved hans hus, mens hun venter på, at hendes hvide hund er færdig med at aflevere resterne af sin mad.

Kvinden forsøger ikke at stoppe hunden i det, men står derimod pænt og holder i snoren, mens den lille hund forsøger at finde det bedste sted på græsplænen.

Efterfølgende runder hun den fine hilsen til naboen af, ved at undlade at samle hundens afføring op. Derimod lader hun det blot ligge på naboens græsplæne.

"Når du lader din hund skide på min græsplæne, får du en helt speciel gave med posten," har Ashley skrevet som tekst til sit opslag, hvor han også har vedhæftet et billede af sin hævn til naboen.

Foto: Facebook

Han havde samlet hundens afføring op, som han derefter havde lagt i en kuvert, som han adresserede til naboen: 'Til ejeren af den lille hvide hund - denne tilhører dig'.

Han viser herefter, at han går over til kvindens hus, hvor han smider kuverten i hendes postkasse.

"Hun har bestemt ikke været tilbage siden, efter hvad jeg har set. Jeg tror, hun kommer til at undgå gaden helt," lød det fra Ashley.

"Der skulle gøres noget, og jeg tænkte, at det var den bedste mulighed."

Foto: Facebook

Husejeren, der også er blevet interviewet af et lokalt medie, har forklaret, at han mener, at hundeejere bør være ansvarlige og rydde op efter deres kæledyr.

"Folk, der efterlader hundens afføring i forhaven, er ikke lige det vi ønsker," sagde han.

"Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne samle den op selv og aflevere den til hende, og så kunne hun bortskaffe det på den måde."

"Det lykkedes mig at samle op, hvad hun havde efterladt i går, lagde det i en kuvert, og jeg har smidt det i postkassen hos den pågældende kvinde."

Anbefalet til dig