Deborah James, som blandt andet var journalist og BBC-podcastvært, døde tirsdag efter langt kræftforløb.
Dødsfaldet af den 40-årige podcastvært har ramt prins William og hertuginde Kate hårdt, og nu bryder de tavsheden.
I et opslag på Twitter deler parret en personlig kondolence.
"Vi er så kede af at høre den hjerteskærende nyhed om Dame Deborah. Vores tanker går til hendes børn, hendes familie og hendes kære. Deborah var en inspirerende og urokkeligt modig kvinde, hvis arv vil leve videre," skriver Storbritanniens fremtidige kongepar.
Deborah James blev diagnosticeret med uhelbredelig tarmkræft tilbage i 2016, og har indtil nu berettet om sin sygdom til sine Instagram-følgere.
Og det at skrive, har hjulpet hende med at bearbejde det hele, skriver hun i et opslag på Instagram.
Hun bragte desuden ofte emnet op i sin BBC-podcast 'You, Me and the Big C', og ikke nok med det, var hun med til at indsamle midler til kræftforskning i sådan en grad, at det blev bemærket af kongehuset. Det skriver Kendte.
Fik besøg af prinsen
I maj fik hun prins William, der ønskede at takke hende personligt for indsatsen, og ved samme lejlighed udnævnte hende til Dame Deborah James.
Deborah James efterlader sig sin mand, Sebastian Bowen, og deres to børn, Hugo og Eloise.