Det, der begyndte som en uskyldig nysgerrighed omkring sin families historie, endte med at ryste ham.
Manden besluttede at tage en DNA-test for at udforske sin families rødder, men resultatet skulle vise sig at ændre hans liv for altid. Da han opdagede, at hans far ikke var hans biologiske far, blev han først forvirret og ked af det, skriver Mirror.
Han konfronterede sine forældre med resultatet, og her afslørede hans mor, at hun var klar over, at han ikke var hendes mands biologiske søn. Et faktum, der rystede den unge mand endnu mere, var, at hele hans familie havde kendt sandheden i årevis og havde besluttet at holde det hemmeligt for ham.
På det sociale medie Reddit delte han sin rystende oplevelse:
"Da jeg spurgte min mor, løj hun først, men indrømmede derefter, at hun ikke vidste, hvem min biologiske far var. Jeg fortalte hende, at jeg havde fundet ud af, hvem det var (eller i det mindste hvilken familie det var - der var mulighed for fem brødre)."
"Ærligt talt baseret på udseende, alder og gensidige venner, antog jeg, at det var en af brødrene. Jeg havde gransket hans Facebook i en uge - jeg er bare så sikker på, at det er ham. Jeg vidste også, at hun havde datet ham på et tidspunkt, da hun var yngre. Vi ligner uden tvivl hinanden meget," tilføjede han.
Manden spekulerer over, om han skal tage kontakt til den mulige biologiske far, men er i tvivl om, hvordan han skal gribe det an. Der er også stadig usikkerhed om, hvorvidt den anden bror faktisk er hans far, og han føler, at han kun kan opnå afklaring gennem en yderligere DNA-test.
Denne chokerende afsløring har kastet manden ud i en følelsesmæssig tumult, og han erkender, at han er usikker på,, hvordan han skal begynde at bearbejde denne information. Det mest smertefulde aspekt af situationen er, at hans hele familie har kendt sandheden undtagen ham, hvilket har ramt ham som en hård lussing.
Hans mor har sagt, at hun aldrig forventede, at han skulle opdage sandheden.
Selvom han stadig elsker og værdsætter de mennesker, der har opdraget ham, kan han ikke undgå at føle sig forrådt.
I sin søgen efter råd og støtte henvendte han sig til Reddit-brugere og spurgte: "Det ændrer ikke det faktum, at det er min familie, men jeg har så mange følelser. Jeg spekulerede på, om nogen havde haft en lignende oplevelse eller havde nogle ressourcer til mig i forhold til at bearbejde det eller bare nogen råd."
Flere brugere delte deres oplevelser, blandt andet skrev en:
"Jeg fandt ud af, at min bedstefar på min mors side ikke er min biologiske bedstefar. Min mor og jeg gik igennem meget af det, du gennemgår. Det tager tid, men jeg har lært, at DNA ikke er det, der definerer en familie. Jeg tog kontakt til min biologiske familie. Jeg har en onkel og fætre fra bedstefaderen, jeg aldrig mødte (han døde det år, jeg blev født). Ud over onklen har jeg ikke kontakt til nogen af dem. Jeg kan 'like' deres billeder på Instagram, men det er det. Jeg har blandede følelser om hele oplevelsen. Først var det chokerende og opslidende. Derefter var det lidt spændende at møde nye familiemedlemmer. Nu føles tingene tilbage til det normale, og det føles, som om ingenting er sket. I mit sind er min bedstefar stadig min bedstefar. Jeg føler mig ikke anderledes over for ham, uanset hele DNA-puslespillet."
"Min mor fandt i hendes 60'ere ud af, at hun var adopteret. Min søster og jeg kunne se, hvor ødelagt hun var. Med din alder burde din mor have været ærlig over for dig. Desværre kender vi som hendes børn stadig ikke nogen fra hendes side af familien. Det eneste, der er godt, er, at du fandt ud af det, og nu kan du hele," lød det fra en anden.
