83-årige Al Pacino har bryder nu tavsheden efter nyheden om, at han og hans 29-årige kæreste skal have et barn. Det bliver skuespillerens fjerde barn.
Filmstjernen delte i mandags sine tanker om at blive far i en så sen alder, mens han var ude at gå en tur i Los Angeles. I den forbindelse lukkede han ned for alle rygter om drama og uro omkring meddelelsen om graviditeten.
Faktisk var Al Pacino, som har tre andre børn med to andre kvinder, hurtig til at gøre det klart, hvor betydningsfuld denne graviditet er for ham - fordi den er kommet så sent i hans liv. Det skriver Daily Mail.
"Det er meget specielt," sagde han, da han blev spurgt af en fotograf, om han er "spændt" over at byde en fjerde baby velkommen.
"Det har det altid været. Jeg har mange børn. Men det er virkelig specielt at det kommer i denne tid," sagde han.
Skuespilleren tilføjede, at han endnu ikke kender babyens køn.
Siden nyheden blev afsløret, har adskillige rygter svirret, der hævdede, at Al Pacino krævede en DNA-test - og at han var blevet 'snydt' af sin partner.
En person tæt på skuespilleren kaldte imidlertid disse rygter for 'fuldstændig bullshit', og insisterede på, at den 83-årige 'ikke kunne være gladere' over nyheden - noget skuespilleren nu selv har bekræftet.
Al Pacino har allerede de 22-årige tvillinger Olivia Pacino og Anton James Pacino med sin eks, Beverly D'Angelo, samt en 33-årig datter Julie Pacino med Jan Tarrant.
Han og Noor - som angiveligt er otte måneder henne - har været et par siden april 2022 og blev sidst set sammen i maj, mens de spiste middag på det eksklusive Los Angeles-spisested E Baldi.
Efter meddelelsen rapporterede TMZ, at Al Pacino ikke troede, at barnet var hans, da han havde medicinske problemer, der "almindeligvis ville forhindre en mand i at befrugte en kvinde."