Ærlige Søren Ryge: Behøvede ikke at tænke ét sekund

11/12/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Karsten Korsager Werner Mud
Der er ingen tvivl om, hvad han helst vil.

Mest læste i dag

I sommer meddelte Søren Ryge, at nu var det slut med at sende live-programmer fra sin egen have på Djursland. I 28 år har hele Danmarks garvede havemand, delt sin ekspertise i, hvordan man bedst passer sin have. Men i august, kunne DR altså oplyse, at Søren Ryge havde sendt sin allersidste live-udsendelse fra haven.

I samme ombæring fortalte han dog også, at det ikke nødvendigvis betød, at han helt ville forsvinde fra skærmen. 

“Jeg stopper med at sende live, men vi har en aftale om, at hvis jeg på et tidspunkt får en vildt god idé til et tv-program, så siger jeg det til DR - og får de en idé, så kontakter de mig. Vi har jo arbejdet sammen i 42 år efterhånden, så vi kender hinanden godt. 

I går aftes kunne seerne dog kort nyde et gensyn med Søren Ryge, da DR sendte en redigeret udsendelse om buksbom. 

Men hvad skal han så nu?

Der var ingen tvivl om, hvad han nu skulle bruge tiden til. Han fortalte nemlig til BILLED-BLADET  i sommer, i forbindelse med hans afsked på tv, hvad han nu skulle bruge sin tid på. Han skal skrive. 

Det er nemlig det, som han allerhelst vil. 

“Hvis jeg skulle vælge mellem fjernsyn og det at skrive, behøvede jeg ikke at tænke mig om ét sekund. Så vil jeg skrive. Det er vigtigere. Mine stile blev altid læst op i skolen, fordi de var de bedste. Jeg har altid vidst, at jeg rent ud sagt er god til at skrive,” sagde Søren Ryge dengang til bladet. 

Søren Ryge har skrevet en del gennem sit liv, faktisk intet mindre end 19 bøger og tusindvis af klummer i politikken - og noget tyder på, at det nu kun bliver mere. 

 

 

Anbefalet til dig