Afslører: Den store bagedyst-stjerner vender tilbage i helt nyt show

Underholdning
Micki Cheng blev landskendt, da han kom til finalen i fjerde sæson af Den store bagedyst tilbage i 2015. Året efter vandt han Den store jule- og nytårsbagedyst med den tidligere deltager Luna Richardt. Foto: DR
Nu kan Bagedyst-fans se frem til et gensyn med flere af de store stjerner, fra det populære program.

Lige nu læser andre også

Hos de fleste der har fulgt med i Den store bagedyst gennem årene, ringer der helt sikkert en klokke, når man siger navnene Micki Cheng, Rosa Kildahl, Jon Edlund og Anne Tirstrup. 

Og nu er der godt nyt - der er nemlig et gensyn på vej, med de tidligere Bagedyst-stjerner. 

Det bliver i et helt nyt show, hvor der altså ikke er tale om at der skal bages - i stedet er der tale om et helt nyt talkshow.

Micki Cheng indtager værtsrollen og med sig har han Rosa Kildahl, Jon Edlund og Anne Tirstrup, når showet tager på turné rundt i landet - de tre er nemlig paneldeltagere. 

 

Micki Cheng blev landskendt, da han kom til finalen i fjerde sæson af Den store bagedyst  i 2015, der blev sendt på DR. Året efter vandt han 'Den store jule- og nytårsbagedyst' med den tidligere deltager Luna Richardt. Foto: DR

Den første turné bliver til efteråret og der er også allerede planalgt endnu en til foråret. Når talkshowet tager på turné til foråret, vil gæsterne variere - og allerede denne sommer, vil det også være deltagerne fra Den store juniorbagedyst, der gæster talkshowet. 

Det er eventvirksomheden NMB Produktions, der står bag det helt nye talkshow.

De fleste husker nok Rosa som deltog i Den store bagedyst i 2017, der blev sendt på DR. Hun vandt lynhurtigt danskernes hjerter med sit store smil og muntre humør. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/ DR

Rasmus Hougaard-Enevoldsen der er direktør for NMB Produktions fortæller til B.T. at der er det bliver et live talkshow, hvor gæsterne - der alle er bage-entusiaster - taler om det de har til fælles. Han understreger i den forbindelse, at showet ikke kan kaldes for et Bagedyst-talkshow, til trods for at gæsterne og vært Micki Cheng er kendt herfra.

Bliver en hyggelig aften med samtaler 

"Vi skal hverken bage, pynte eller blive vurderet af dommere. Til gengæld bliver der mulighed for at møde de populære bageeksperter, lære dem bedre at kende og stille spørgsmål til dem direkte fra salen," fortæller han. 

Desuden er talkshowet lavet helt uafhængigt af Danmarks Radio, som står bag Den store bagedyst.

Der kommer desuden ikke til at indgå nogle elementer fra tv-programmet. 

Danmarks Radio er dog blevet underrettet om det nye talkshow, det fortæller redaktøren på Den store bagedyst, Søren Olsen til bladet. 

Han synes, at det er glædeligt at deltagerne fra programmet dyrker og ikke mindst udbreder deres begejstring for at bage - også efter programmet. Han understreger også, at der netop ikke er helt frie rammer for talkshowet, der må eksempelvis ikke bruges klip fra programmet i talkshowet, samt andre retningslinjer der skal overholdes i den forbindelse. 

Det er noget som NMB Produktions har i sinde at overholde. 

Og de retningslinjer overholder NMB Productions, lover virksomhedens direktør.

"Det vil være forkert at give folk indtrykket af, at de i dette show kan opleve en liveudgave af tv-programmet," understreger Rasmus Hougaard-Enevoldsen.

Anbefalet til dig