Aldrig før set hos Danske Spil: 'Det er helt vildt'

19/04/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Det er ikke før set hos Danske Spil, som kalder det for 'helt vildt', at det er sket.

Mest læste i dag

Både torsdag, fredag og lørdag var der held i sprøjten hos Danske Spil. Der var nemlig tre heldige tippere fra hhv. Helsingør, Ølstykke og Risskov, der endte med at kunne glæde sig over at hjemtage store gevinster på Lyn-Tips.

De tre tippere formåede at ramme tre enlig 13'ere – det er første gang hos Danske Spil, at det er set, at det sker tre dage i træk. De tre vindere har i alt fået 2 millioner kroner udbetalt. Det afslører Danske Spil i en pressemeddelelse.

Derfor er det ikke blot det faktum, at der tre dage i træk var en tipper, der ramte 13 rigtige, der sætter rekord. Gevinsterne, der fulgte med, var nemlig også rekordhøje. De første to kunne tage 500.000 kr. med hjem, mens den sidste kunne stikke intet mindre end en million i lommen.

"Det er helt vildt, at tre så små indskud tre dage i træk giver så store gevinster. To millioner kroner på tre dage er helt vildt," fortæller Søren Marshall Augustesen, der er Tips Manager hos Danske Spil.

"Tipperne har hver især kun sat 10 eller 50 kr. på højkant i Lyn-Tips, og dermed har de mangedoblet deres indskud langt ud over det sædvanlige. Der skal lyde et stort tillykke her fra til vinderne."

Hvad der også er meget usædvanligt er, at alle tre 13'ere blev ramt på Lyn-Tips. Grunden til, at det er noget spektakulært er, at Tips traditionelt set er et spil, som mange tippere foretrækker at bruge en del tid på.

Det er dog ikke alle, der foretrækker at gøre dette. Der er også folk, der foretrækker at spille det som Lyn-Tips, hvor det er muligt at købe auto-udfyldte rækker, der er fordelt efter kampenes chancevurderinger. Derfor er det primært held, der afgør om man vinder.

De to millioner kroner, der er blevet vundet af de tre heldige tippere, fordeler sig således:

  • Skærtorsdag vandt en tipper fra Helsingør 500.000 kr. på en 50 rækkers Lyn-Tips, der blev indleveret på DanskeSpil.dk.
  • Langfredag vandt en tipper fra Ølstykke 500.000 kr. på en 10 rækkers Lyn-Tips, der blev indleveret på Cirkle K i Ølstykke.
  • Påskelørdag vandt en tipper fra Risskov 1.000.000 kr. på en 10 rækkers Lyn-Tips, der blev indleveret i Vejlby Kiosk i Risskov.

Anbefalet til dig