'Alene Hjemme'-stjerne anholdt: Sigtet for vold mod sin kæreste

Af: Julie Møller

|

23/12/2021

Underholdning
Foto: Shutterstock.
Onsdag er han blevet anholdt og sigtet for vold mod sin kæreste.

Lige nu læser andre også

44-årige Devin Ratray er primært kendt for sin rolle i filmene 'Alene hjemme' og 'Alene hjemme 2', hvor han spiller rollen som Buzz McCallister, der er storebror til hovedrollen Kevin.

Det er dog ikke på grund af sin rolle i hverken den ene eller anden film, at han trækker overskrifter. Det skyldes derimod, at han onsdag er blevet anholdt og sigtet for vold mod sin kæreste.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder People.

Det lyder, at det skulle være Devin Ratray selv, der har meldt sig til politiet i Oklahoma City onsdag. Efter anholdelsen er han blevet sigtet for vold og for at tage kvælertag på sin kæreste.

44-årige Devin Ratray er primært kendt for sin rolle i filmene 'Alene hjemme' og 'Alene hjemme 2', hvor han spiller rollen som Buzz McCallister, der er storebror til hovedrollen Kevin. Nu er han sigtet for vold mod sin kæreste. Foto: Shutterstock.

Parret skulle være kommet op at skændes på en bar i Oklahoma City tidligt i denne måned. Det førte til, at Devin Rantrays kæreste besluttede sig for at forlade stedet, for at vende tilbage til deres fælles hotelværelse.

'Alene hjemme'-skuespilleren valgte at følge efter, men ikke for at tale ud med sin kæreste. Derimod overfaldt han angiveligt kæresten, da de begge var vendt tilbage til hotelværelset.

"Offeret havde problemer med at trække vejret, mens hun blev kvalt, og mens tiltaltes hånd var over hendes mund," lyder det fra efterforsker Joseph Burnett fra politiet i Oklahoma City i hans rapport.

Kæresten formåede at stikke af fra hotelværelset, men ikke før hun blev slået i ansigtet.

Til trods for det angiveligt voldsomme overfald, er det af politiet Oklahoma City tidligere oplyst, at de anså sagen for værende lukket, og at de ikke forventede, at der ville blive foretaget en anholdelse i sagen.

Devin Ratray var hurtigt ude igen, efter at være blevet anholdt. Han blev nemlig løsladt mod at have betalt en kaution på 25.000 dollars. Det ændrer dog ikke på, at han fortsat er sigtet i sagen.

 

Anbefalet til dig