Amalie Dollerup jubler kort før premiere: Det er bare så dejligt

20/01/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
I dejlig nyhed har ramt Amanda og resten af holdet på Badehotellet.

Mest læste i dag

Nu skal de mange fans snart ikke vente længere, for den 1. februar er der gensyn med Amanda, og alle de andre kendte ansigter på badehotellet.  Her kort før premieren har en glædelig nyhed ramt hele holdet - og Amalie Dollerup der spiller Amanda, er meget glad.

Badehotellet har nemlig for intet mindre end syvende år i streg, vundet en pris ved BILLED-BLADETs TV-GULD. 

“Jamen, det er da simpelthen bare så dejligt, at seerne stadigvæk stemmer på os og fortæller os, at de er superglade for det, vi laver,” siger hun glædesstrålende til BILLED-BLADET

Hun fortæller også, at det betyder meget for alle dem som er en del af serien - og at det jo er helt perfekt timing, nu hvor ottende sæson er lige på trapperne. 

Nye ansigter

Amanda er i ottende sæson endnu en gang tilbage som bestyrer på badehotellet - og det samme er de mange kendte gæster. 

Der vil også være nye ansigter blandt de gamle. Blandt andet vil Amalie Dollerups mand Andreas Jebro spille en rolle i serien og tidligere i denne uge, blev det også afsløret at Lars Mikkelsen kommer til at tone frem på skærmen.

Lars Mikkelsens kone Anette Støvelbæk er også med, men hende kender seerne allerede særdeles godt som Fru Frigh - og det samme gælder Lars Mikkelsens søn Lue Støvelbæk, der spiller Fru Frighs søn Leslie.

Når den nye sæson ruller over skærmen, vil den opmærksomme seer nok bemærke, at den er en kende kortere end normalt. På grund af corona, har det nemlig ikke været muligt, at optage seks afsnit, som sæsonerne normalt består af. Denne gang må seerne derfor “nøjes” med fem afsnit. 

 

Anbefalet til dig