Annemette Voss deler både fantastiske kager, private billeder og nu også nogle rigtig gode nyheder med sine mange følgere:
"DEN VILDESTE DAG. Solen har skinnet på mig i dag - i mere end én forstand. På kun en halv arbejdsdag i Hamborg lykkedes det mig både at få en mulig bogkontrakt med hjem og jeg fik endnu en forhandler @illumsbolighushamburg af vores All by Voss produktsortiment. Så nu er det ellers bare om at komme hjem og få styr på levering mm…Men sikke en dejlig dag. Jeg vil tillade mig at nyde følelsen af succes hele vejen hjem på toget.
Og hvilken bedre idé end at fejre den her dag med Stine Bjerre - med sol i ansigtet og lækker mad," skriver hun.
Foto: Instagram/@annemettevoss
Voldsomt styrt
Det er ikke længe siden, at den tidligere 'Bagedyst'-vinder delte billeder af sig selv med et lidt anderledes undseende end normalt. Der var både plaster og bandage i ansigtet på den kære Annemette Voss:
"Det går så hurtigt. Man rammer jorden før man aner det, og BANG siger det inde i kraniet, når asfalten knalder mod ansigtet," skrev hun og fortsatte:
"Mine tænder er okay. Næsen trængte alligevel til at blive større, så det er hermed klaret. Micky slipper for at høre på mig fordi kæben gør pisseondt og jeg siger ik’ en skid. Øjet. Ja det taler vel for sig selv de næste par dage, når det sikkert går fra rød til blå til gul til grøn. Jeg er alligevel et pro menneske, så ‘det bliver godt igen’, kan jeg vel hæfte mig ved. Vi ses om nogle dage. Min hjerne og min krop skal hvile. Jeg skal have ro."
Foto: Instagram/@annemettevoss
Men nu lysner det altså for den dygtige kage-bager, som måske har scoret en bogkontrakt.