Da Kirsten McKinney, en 28-årig mor fra Ohio, delte en TikTok-video af sin seks måneder gamle søn, Easton, der mødte gravhunden Sherman for første gang, vidste hun ikke, hvor populær videoen ville blive.
Videoen blev delt på Kirsten McKinneys TikTok-konto, @mckinneyadventures, hvor den hurtigt opnåede over 22,4 millioner visninger og 3,2 millioner likes.
Også på Instagram blev videoen populær med 28,1 millioner visninger.
Det skriver Newsweek.
Kirsten McKinney fangede heldigvis øjeblikket, hvor Easton eksploderede i ustyrlige grin, da han så Sherman. Hun fortalte videre, at Eastons grineflip varede i imponerende 30 minutter, hvilket hun kaldte "den perfekte form for terapi."
Selvom familien kun skulle passe hunden Sherman i en uges tid, var det alligevel nok tid til, at Easton kunne nå at danne et specielt bånd til den lille gravhund.
"Vi har en kat, og han er lige begyndt at lægge mærke til den," forklarede Kirsten McKinney. "Han smiler normalt og vil gerne klappe hende, når hun går forbi, så jeg troede, at hans reaktion ville være lignende. Men hans reaktion på at møde en hund var tydeligvis på et andet niveau."
Kirsten McKinney, som beskriver Easton som sin "mirakel-regnbuebaby" efter at have oplevet en traumatisk spontan abort, har været overvældet af de positive reaktioner.
Hun beskriver også, hvordan han allerede har bragt lys og lykke ind i vores liv, og hvordan det varmer hendes hjerte, at se hans glæde sprede sig endnu længere gennem den lille video.
Med et sådant fodaftryk på verden i en ung alder, håber Kirsten McKinney, at Easton vil fortsætte med at bringe glæde til dem, han møder, ligesom han gør for sin mor og far hver dag.
For nu kan vi alle nyde det søde møde mellem baby og hund, når vi har brug for et smil.