Men på grund af coronavirussen, har produktionen måtte finde på alternativer.
Bliver udskudt
Det plejer at være en kærkommen og længeventet tid for stjernerne fra Badehotellet, når de endelig skal i gang med indspilningerne af Badehotellet i sommerperioden.
Men i denne omgang må de udskyde glæden. For ligesom så meget andet, så kan Badehotellet ikke blive indspillet under coronakrisen. Det skriver Billed Bladet.
I går var Amalie Dollerup, der spiller Amanda i Badehotellet, gæst i Go’aften Live på TV2. Og her kunne hun desværre fortælle, at optagelserne var udskudt.
Skulle have optaget i juni
Amalie Dollerup fortalte, at de skulle have startet optagelserne i juni, men at det nu er rykket en del frem.
”Jeg har lige forhørt mig hos vores producent, og jeg må godt sige det – det bliver til august, at vi skal indspille,” kunne Amalie Dollerup afsløre.
Så tiden er altså knap, og vi må også håbe på godt vejr i august, så optagelserne bliver sommeragtige.
”Det bliver sikkert anderledes”
Amalie Dollerup regner med at optagelserne kommer til at udspille sig noget anderledes på grund af coronavirussen.
Hun fortæller, at skuespillerne skal tage deres forholdsregler på en ny måde.
Så hvem ved, om Badehotellet bliver med afstand og håndsprit i den nye sæson. Det bliver i hvert fald svært med de små romancer, hvis skuespillerne også skal holde to meters afstand.
Amalie Dollerup kan i øvrigt fejre sin fødselsdag i dag, hvor man på Instagram kan se, at hun har fået en fin buket fra sine kollegaer fra Badehotellet.
Det er den ottende sæson af Badehotellet, som Amalie Dollerup og de andre skuespillere skal i gang med, og den forventes, at få premiere på TV 2 i starten af 2021.