Bagedyst-dommer modtager royal hæder

Af: Julie Møller

|

21/10/2021

Underholdning
Foto: Shutterstock.
Onsdag fik Mary Berry royal hæder overrakt af prins Charles på Windsor Castle.

Lige nu læser andre også

Det er ikke kun i Danmark, at ‘Den store bagedyst’ er et hit. I England lyder det “on your marks, get set, bake,” når deltagerne bliver kastet ud i hemmelige udfordringer og krævende mesterværker.

Tv-konceptet stammer fra den britiske public service-station BBC og har den oprindelige titel 'The Great British Bake Off'. Her her 86-årige Mary Berry været en del af dommerpanelet i seks år. Mary Berry har gennem årene skrevet mere end 75 kogebøger og været vært på flere tv-programmer. 

Onsdag fik Mary Berry royal hæder overrakt af prins Charles på Windsor Castle, da hun blev  udnævnt til "Dame Commander of the Order of the British Empire” for sin ‘kulinariske kunst og velgørenhed”.

Det skriver The Guardian. 

86-årige Mary Berry været en del af dommerpanelet i den engelske Bagedyst i seks år. Foto: Shutterstock.

Clarence House er det kongelige residens i London, og på Instagram har profilen ‘Clarence House’ delt en video fra onsdagens begivenhed. Den kan du se her.

“Jeg kan ikke beskrive, hvor spændende det var. Jeg bliver ved med at tænke: ‘Gid jeg kunne tage hjem og ringe mine forældre op’. Men de er der oppe, og de ved det godt,” lyder det fra Mary Berry i videoen. 

Hun håber, hun kan inspirere andre til at gå i køkkenet.

“Jeg håber, jeg kan få andre til at bage og lave mad, for mine opskrifter er ret simple,” fortæller Mary Berry.

 

 

Anbefalet til dig