Bagedyst-stjerne venter barn: Ved ikke om det er galt eller genialt

Underholdning
I 2015 deltog Liv Martine i DR-programmet 'Den store bagedyst'. Her ses hun med Micki Cheng, Pernille Stigsgaard Morthensen og Ditte Julie Jensen. Foto: DR
I 2015 deltog Liv Martine i DR-programmet 'Den store bagedyst'. Her ses hun med Micki Cheng, Pernille Stigsgaard Morthensen og Ditte Julie Jensen. Foto: DR
'Den store bagedyst'-stjernen, der ikke ved, om det er galt eller genialt, venter barn med kæresten Mads Niemann.

Lige nu læser andre også

Liv Martine, som de fleste kender fra hendes deltagelse (og sejr) i 'Den store bagedyst' i 2015, har god grund til at være glad for tiden.

Hun og kæresten, Mads Niemann, har nemlig løftet sløret for, at de venter barn. Det bliver deres andet barn, da de i forvejen har sønnen Frode. Derfor bliver familien altså udvidet fra tre til fire, men Liv Martine har ikke løftet sløret for, hvornår det sker.

I et opslag på Instagram, hvor parret har afsløret, at de venter barn, giver de udtryk for, at de ikke ved, om det er galt eller genialt, at de skal være forældre til barn nummer to. Til trods for dette, glæder de sig dog rigtig meget.

"To under to. Vi ved ikke om det er galt eller genialt, men vi glæder os fuldstændig vanvittigt meget," skriver parret i Instagram-opslaget, der er blevet delt på begge deres profiler på det sociale medie.

Liv Martine og Mads Niemann har desuden delt en række billeder, hvoraf sønnen Frode på det ene af dem kigger på Liv Martines voksende babybule.

"Frode skal være storebror, og vi skal være forældre til to," skriver de også i oplaget, der ikke indeholder information om hverken køn eller terminsdato.

Foto: Instagram

Efter sin deltagelse i 'Den store bagedyst', har Liv Martine formået at skabe sig en succesfuld karriere som influencer og kogebogsforfatter. Hertil driver hun også en medlemsklub, der har navnet Klub Kagetid.

Hun blev gift med Mads Niemann tilbage i august 2019, og lidt over et år efter kunne de byde sønnen Frode velkommen til verden. Og nu kan parret se frem til, at de snart kan give Frode enten en lillebror eller en lillesøster.

Anbefalet til dig