Bekræfter: Garvet vært vender tilbage til DR

17/05/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Inden længe er han tilbage på sin gamle arbejdsplads.

Mest læste i dag

Pressemeddelelsen, som DR har udsendt, bekræfter, at man snart vil kunne høre Chris Pedersens stemme, når P1s 'Kulturen' ruller over radioen.

Journalist og kulturredaktør Chris Pedersen, der kommer fra en stilling som redaktør på Børsen Weekend, bliver dets vært fra 1. august.

Han overtager dermed værtsstolen fra Tore Leifer, der tidligere på året forlod DR efter 30 år i huset.

Det skriver B.T. 

Og skal man komme med et kvalificeret bud, vil han hurtigt føle sig hjemme hos DR - hverken DR Byen eller værtsrollen er nemlig ubetrådt land for Chris Pedersen.

I flere år - fra 2012 til 2019 - arbejdede han hos DR som tilrettelægger, udvikler samt vært.

Og i den forbindelse bliver flere rosende vendinger taget i brug om Chris og den kvalitet, han leverer.

"Chris er en meget stærk og levende formidler med en skarp og kritisk sans. Derudover har han et stort netværk og et dybt kendskab til dansk kulturliv," siger Mette-Line Thorup, der er redaktionschef for DR Kultur og Debat Lyd.

Selv lægger han heller ikke skjul på, at han glæder sig til at vende tilbage til sin gamle arbejdsplads.

"Det gode ved radio er, at den nemmere kan tappe ind i den daglige kultursamtale, end tv kan – og det glæder jeg mig til at blive en del af," udtaler han.

Foruden rollen som redaktør på Børsen Weekend, så har Chris Pedersen, efter at have forladt DR, også haft jobbet som kulturredaktør på Radio Loud – nu 24syv.

Han er oprindeligt bachelor i kommunikation fra Roskilde Universitet og har også læst kunsthistorie.

Anbefalet til dig