Bombe sprænger i X Factor: Storfavorit trækker sig øjeblikkeligt

Underholdning
De tre dommere er fortsat med, men feltet skrumper. Foto: TV2
Når X Factor vender tilbage på skærmen, så bliver det uden en af seernes absolutter favoritter.

Lige nu læser andre også

Tirsdag udsendte TV2 en pressemeddelse, der ramte landets X Factor-fans som lidt af en bombe. Det viser sig nemlig nu, at en feltet bliver en lille smule tyndere, når programmet vender tilbage efter coronakrisen. 

Hele planen for afviklingen af årets X Factor er blevet skubbet i takt med, at landet er blevet lukket mere og mere ned. Oprindeligt skulle det store finaleshow være løbet af stablen 3. april, istedet bliver dette nu den 23. maj. Det har dog desværre vist sig at være rigtig dårlig timing for en af årets deltagere. 

Aksel Skjoldaa Kempf - fra den populære gruppe Magnus & Aksel - står til at blive student i år. Tre års hårdt slid skal endelig udmønte sig i en hue, og den har han valgt at prioritere over sin deltagelse i sangkonkurrencen, derfor trækker de to friske fyre sig nu. 

Skuffelse at spore

"Jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte i 'X Factor' og samtidig tage min eksamen, så det har virkelig været en svær beslutning. Men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre begge ting samtidig, så jeg må vælge at gøre det færdigt, som jeg har knoklet med i tre år," udtaler Aksel Skjoldaa Kempf.

Hans bandkammerat Magnus Lasse Petersen fortæller, at han er ked af, at de må trække stikket, men han fortsat ser Aksel som en rigtig god ven.  De to har hidtid været spået en god placering i konkurrencen, hvor bl.a. Danske Spil har haft dem som en storfavorit lige siden Five Chair Challenge.

Skuffelsen er også at spore hos gutternes dommer Ankerstjerne, der nu kun har gruppen Smokey Eyes med i konkurrencen. 

"Magnus og Aksel føltes jo som om, at de var meant to be. Det hele gik op i en højere enhed med dem. De var to solister, da jeg satte dem sammen, men de var en enhed, da de stod der foran hele Danmark i liveshows. Derfor er det også en noget amputeret følelse ikke at måtte følge historien til dørs," fortæller Ankerstjerne til TV2. 

 

Anbefalet til dig