Bookmakerne har en storfavorit til X Factor-finalen - men seerne bestemmer i sidste ende

Underholdning
Foto: Danske Spil
Fredag aften afgøres årets X Factor ved et stortstilet finaleshow. Meget peger på Benjamin, men seerne har det sidste ord

Lige nu læser andre også

Nu er de kun tre tilbage, og det er afgørelsens time i årets X Factor. Fredag, når showet løber over skærmen, står kampen mellem Benjamin Rosenbohm, Kristian Kjærlund og Live Vogel.

Men hvem der vinder, er helt uvist, selv om Danske Spils oddssætter har en klar forventning om, at Benjamin Rosenbohm løber med sejren. Han giver odds 1,45 til at løbe med sejren, mens Kristian Kjærlund giver 3,50 igen og Live Vogel giver 7,50.

Ser man på indsatserne, så har halvdelen af spillerne sat deres penge på, at Benjamin Rosenbohm vinder, mens 30 pct. har sat pengene på Kristian Kjærlund og 20 pct. på Live Vogel. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelse. 

Hvis man så ser på kønsfordelingen, så viser det sig, at kvinderne foretrækker Kristian Kjærlund, og mændene foretrækker Benjamin Rosenbohm.

-Vurderingen er, at Benjamin har en sikkerhed i sin optræden og er populær blandt seerne og alt i alt har været den mest overbevisende i sin vokal af de tre finalister igennem alle showene, siger Oddsansvarlig Peter Emmike Rasmussen op til X Factor finalen.

I sidste uge røg pigegruppen Echo ud efter en optræden, hvor de endnu en gang fik at vide, at de lød som fire korpiger, da de sang med sangeren Bisse.

Dermed har Oh Land ikke nogen deltagere tilbage, mens Thomas Blachman har Kristian Kjærlund og Ankerstjerne har Live Vogel og Benjamin Rosenbohm.

Men hvad seerne beslutter, får vi først at vide fredag aften.

Anbefalet til dig