Burger King overrasker: Åbner på populær dansk festival

Af: Mie M.B

|

22/02/2024

Underholdning
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Ønsket om at skabe den gode oplevelse er noget kæden deler med festivalen

Lige nu læser andre også

Til sommerens Tinderbox festival i Odense får festivalgæsterne mulighed for at nyde flammegrillede burgere fra Burger King direkte på festivalpladsen. Den populære burgerkæde planlægger at åbne en specialudgave af deres restaurant ved Magicbox, festivalens elektroniske scene, hvor publikum kan stille sulten med deres kendte burgere. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Dette nye samarbejde mellem Tinderbox og Burger King blev offentliggjort i en pressemeddelelse, hvor Kasper Morell, Partnership Manager for Tinderbox, udtrykte sin begejstring: "Efter en produktiv dialog med Burger King, fandt vi hurtigt ud af, at vi deler en passion for at skabe mindeværdige oplevelser. Det er det perfekte tidspunkt at bringe vores gæster det bedste fra begge verdener – musik og flammegrillede burgere."

Burger King ser ligeledes frem til at blive en del af festivaloplevelsen, som kommunikationsansvarlig Marcus Voldum beskriver: "Kombinationen af vores flammegrillede burgere, sommerstemning og fantastisk musik er essensen af sommeren for os."

Tinderbox, der finder sted i Tusindårsskoven fra den 27. til den 29. juni, byder på et stærkt musikprogram med navne som Lenny Kravitz, Avril Lavigne og Bryan Adams blandt headlinerne. Med tilføjelsen af Burger King til festivalens kulinariske udbud, er der lagt op til en endnu mere fuldendt festivaloplevelse for de mange tusinde gæster.

Anbefalet til dig