Claus fra 'Landmand søger kærlighed' valgte Maja fra – så fortrød han

Af: Thea Andersen

|

18/10/2023

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Har du ikke set tirsdagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed', skal du ikke læse videre. I artiklen afslører vi nemlig, hvem landmanden Carsten Gammeltoft ender på romantisk weekend med.

Lige nu læser andre også

Det var en mærkelig mavefornemmelse, som Carsten Gammeltoft sad tilbage med, efter at have valgt at tage Michelle Elstrøm med på TV 2-programmets afsluttende romantiske weekend frem for Maja Oster.

Sagen var nemlig den, at han var i tvivl om, hvorvidt han havde truffet det rigtige valg.

"Da jeg var alene med Michelle på gården den sidste dag, syntes jeg, det føltes mærkeligt. Jeg havde en mærkelig mavefornemmelse. Jeg var i tvivl," fortæller Carsten Gammeltoft ifølge Billed-Bladet..

Carsten endte med at gå med Michelle, da han kunne mærke flere romantiske følelser fra hende end fra Maja. Men da han skulle fortælle Maja, at han desværre havde valgt hende fra, kunne han mærke, at det ikke føltes rigtigt.

"Jeg kunne mærke med det samme, at jeg blev vildt ked af det. Maja blev også ked af det, og det var jeg faktisk overrasket over, for hun havde ikke vist følelser før," siger Carsten Gammeltoft ifølge TV 2.

Så efter lidt betænkningstid tog han en drastisk beslutning.

"Jeg valgte at kontakte Michelle nogle dage efter, jeg havde tænkt lidt over det hele. Og så valgte jeg faktisk at sige til Michelle, jeg hellere ville have Maja med."

I afsnittet kan seerne således opleve Maja, der tager med på den romantiske weekend.

Du kan se afsnittet her.

Anbefalet til dig