Danskerne streamer mere og mere: Én ting springer i øjnene

Af: Amalie L.

|

09/10/2024

Underholdning
Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
Er du også fan af streamingtjenester?

Lige nu læser andre også

I tredje kvartal 2024 streamer hver dansker i gennemsnit en time og 14 minutter dagligt. Det er en stigning på tre minutter sammenlignet med samme periode sidste år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.

Streamingrapportens vigtigste pointer
  • Væksten i streamingmarkedet skal findes hos markedets tre største aktører, TV 2 Play, DRTV og Netflix

  • Streamingmarkedet vokser med fem daglige minutter i perioden fra kvartalets begyndelse til OL’s afslutning. I perioden efter sportssommerens afslutning er der også fremgang i markedet, og her samles danskerne om en bred pallette af indhold, når både fiktion, dokumentarer og reality formår at samle over en million danskere

  • Jagten på kærlighed forbinder flere af kvartalets mest sete programmer, og der er særligt stor interesse for DR’s ’Gift ved første blik’, TV 2s ’Landmand søger kærlighed’ og Netflix’ ’Love is Blind'

En af kvartalets helt store overskrifter er sport. Sommeren byder på både EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og OL, og det sætter et markant præg på streamingmarkedet, der vokser med fem daglige minutter i perioden fra kvartalets begyndelse til OL’s afslutning 11. august.  

I perioden efter sportssommerens afslutning er der også fremgang i markedet, om end væksten finder et andet leje med en stigning på to minutter dagligt. Her samles danskerne om et bredt udvalg af indhold, når både fiktion, dokumentarer og reality formår at samle over en million danskere. Kvartalets mest sete program på tværs af DR og TV 2 er – foruden sport – premieren på TV 2s fiktionsserie ’Graverne’, der ses af 1,3 millioner danskere. Blandt ’millionprogrammerne’ er desuden DR1s ’Mændenes paradis’, ’Gift ved første blik’ og TV 2s ’Som sunket i jorden’.  

Interessen for kærlighed er stor 

På trods af at kvartalet byder på høje seertal inden for en række forskellige programmer og i forskellige genrer, er der alligevel ét tema, der forbinder flere af de mest sete programmer, nemlig jagten på kærlighed. På DR1 kører ’Gift ved første blik’ nu på tiende sæson, mens TV 2s ’Landmand søger kærlighed’ er på sin ellevte. Og på Netflix, der også er i fremgang i perioden, indfinder datingformatet ’Love is Blind: UK’ sig på deres Top 10 i fire uger i perioden. 

Anbefalet til dig