Inden længe kan en ny række kendte danskere opleves i militærtøj og mudder til livet.
Den tredje sæson af hitprogrammet 'Stjerner i trøjen' vender nemlig snart tilbage, hvor en række kendte navne bliver presset til det yderste.
Stjernerne vil blive udsat for de hårde prøvelser som oberst Dar Salim og kaptajn Jacob Riising kaster deres vej, for at omdanne dem til de bedst mulige versioner af sig selv. Blandt andet skal de lære at prioritere samarbejde frem for individuel overlevelse, og få forståelsen for korsånd og fællesglæde ind i kroppen.
Det skriver Her og Nu.
Men den kommende sæsons deltagere står overfor en væsentlig hårdere udfordring end de forrige to. Udover de militære mareridt som Salim og Riising udsætter dem for, så har kendisserne også skulle klare det voldsomme snevejr der ramte Bornholm under optagelserne.
Sæsonens modige stjerner er: skuespiller-gruppen Jan Linnebjerg, Sofie Stougaard, Jonas Schmidt og Adam Ild Rohweder. Fra reality-verdenen har Janni Ree, Jackie Navarro, Gustav Andersen Salinas og Frederik Fetterlein takket ja til udfordringen. Og i den blandede pose finder vi DJ og model Nicoline Toft, sanger Nicky Rosendahl Russell, tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki og danseren Camilla Dalsgaard.
- Vi er meget glade for at bringe 'Stjerner i trøjen' tilbage på skærmen. Det er et fantastisk både underholdende og rørende program, der viser, at konkurrence og kammeratskab sagtens kan gå hånd i hånd, og vi glæder os til, at vores seere igen kan følge vores 12 kendte og modige rekrutter, der anføres af Dar Salim og Jacob Riising, fortæller Kristian Rosasco, Programdirektør for Warner Bros. Discovery Danmark.
Hvem af de 12 navne der kan slutte sig til de tidligere vindere Tobias Hamann og Søren Le Schmidt, må tiden vise.
Indtil da kan seerne følge med hele vejen, når sæsons får premiere på Kanal 5 og Discovery+ den 12. oktober.