'De unge mødre'-stjerne flygtede til udlandet: Nu er der nyt i sagen

09/05/2023

Ida Hansson

Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
'De unge mødre'-kendissen Natascha Linea har efter alt at dømme skiftet mening.

Mest læste i dag

Natascha Linea blev kendt i programmet 'De unge mødre', da hun som 17-årig ventede sit første barn med sin daværende kæreste Bent. 

Tidligere fortalte den unge mor, at hun til sommer ville blive mor for fjerde og femte gang. Hun er nemlig gravid med tvillinger. 

I januar fortalte hun offentligheden, at hun måtte sygemelde sig fra sin uddannelse som social- og sundhedshjælper, og i februar afslørede hun, at hun skulle skilles. Man må i den grad sige, at der har været nok at se til.

For nogle uger siden udviklede det hele sig yderligere, da hun fortalte sine følgere, at hun og børnene flyttede til Tyskland.

"Har simpelthen modtaget så mange beskeder omkring, hvad der sker. Og jeg har derfor besluttet mig for at give en forklaring her. Fredag den 31/3 udrejser jeg lovligt fra Danmark efter et møde med Lolland Kommune. Mig og drengene udrejser til Tyskland, og da der endnu ikke ligger nogen afgørelse, er dette fuldt ud lovligt," skrev Natascha Linea på sin Instagram tilbage i marts.

Nu ser det dog ud til, at hun ikke er helt færdig med Danmark alligevel. Hun har nemlig planer om at snart vende tilbage.

"Selvfølgelig er jeg ikke berettiget til hjælp hernede endnu, det er man først efter fem år. Men jeg får fortsat penge fra Danmark, da jeg har planer om at vende retur til Danmark for at studere færdig efter min barsel," fortæller Natascha Linea i en Q&A på sin Instagram ifølge SE og HØR.

Der er mange ting for den unge mor at tænke på, for inden længe skal hun nemlig byde sine tvillinger velkommen til verden, og det vil ske i Tyskland.

Anbefalet til dig