Det så du ikke i Vild med dans: Psykisk nedbrud

09/12/2020

Sarah Steenfeldt

De fire dansepar som er gået videre til semifinalen. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Måske undrede du dig over de overraskede ansigtsudtryk - nu får du forklaringen.

Mest læste i dag

I lørdagens Vild med dans scorede Mads Vad og Emili Sindlev toppoint, for deres rumba - og senere vandt de maratondansen og strøg direkte ind på en førsteplads. Men måske bemærkede de opmærksomme seere, at parret så lidt overraskede ud, da deres navne blev råbt op og de gik direkte videre uden omdans. Det fortæller danseparret nu årsagen til.

Det var nemlig ikke helt uden udfordringer for de to, op til lørdagens show. Fredag fik Emili nemlig et psykisk nedbrud i træningslokalet. 

“I aftes (fredag, red.) klokken seks stod vi nede i træningslokalet og tingene ville ikke fungere. Jeg prøvede at lave om i koreografien og Emili havde et psykisk nedbrud,” fortæller Mads Vad til Realityportalen.

Der var flere ting som spillede ind hos Emili, blandt andet at parret havnede i omdans ugen før - det påvirkede stadig. Hun fortæller at det var hårdt for hende at være i omdans i sidste uge, fordi hun elsker konkurrencen og alt ved at være med. Så det var ikke selve dét at ende i omdans som påvirkede hende, for det er hun helt klar over vil ske for dem alle på et tidspunkt i konkurrencen, men derfor ændrer det ikke på den følelse man får, når man står der,forklarer hun. 

Husker som en si

Især rumbaen gav også danseparret store kvaler, for Emili havde meget svært ved at huske trinene. Hun fortæller at hun husker utroligt dårligt i øjeblikket, hvilket også har resulteret i, at Mads har givet hende navnet “sien” - fordi hun husker som en si, uddyber hun. 

Mads kalder Emili for "sien" fordi hun husker dårligt. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Det betyder at alt hvad Mads siger, ryger direkte igennem og parret må derfor gentage tingene mange gange. 

Det spillede også ind, da det hele pludselig blev for meget for Emili i fredags. 

“Jeg blev bare ked af det og tænkte, at jeg er dårlig, jeg ikke kan finde ud af det, og jeg lærer det aldrig, Mads måtte lave om i koreografien, men det fungerede ikke, så vi gik tilbage til den gamle koreografi. Det var frem og tilbage. Efter vi egentlig var færdige og skulle til at hjem, så lavede jeg alt forkert. Det var helt galt,” fortæller hun.

Derfor blev parret også ekstra lettede og Emili blev rørt, da de fik point af dommerne. Emili fortæller at lige dér, ramte alle følelserne hende.

 

Anbefalet til dig