Det ser du ikke på TV: 'Bachelorette' afslører hemmelig diagnose

Af: Lucas Andreas

|

20/05/2024

Underholdning
Lotta Lemche/TV 2
Lotta Lemche/TV 2
'Bachelorrette'-stjernen fik først diagnosen i voksenlivet.

Lige nu læser andre også

Der er mange beslutninger at tage for de to 'Bachelorettes' i programmet med det samme navn.

Kvinderne står over for 18 mænd, der alle forsøger at imponere kvinderne på minglings, gruppedates og singledates.

Derfor kører hovedet da også på fuldt drøn, når der skal gøres overvejelser om, hvilke drenge der skal have deres roser.

Og tanker er der nok af for særligt en bachelorette, 27-årige Sofie Martinussen.

Den 27-årige studerende fortæller til TV 2 Echo, at hun har diagnosen ADD, en forkortelse for Attention Deficit Disorder.

Ifølge Psykologhjælpen.dk har personer med ADD tendens til let at blive distraheret af deres egne tanker og følelser. I modsætning til ADHD mangler ADD den udadreagerende hyperaktivitet, hvilket gør det sværere at identificere personer med denne lidelse.

Følte sig anderledes i mange år

Sofie Martinusen blev diagnosticeret med ADD som 19-årig, en oplevelse, hun beskriver som en stor lettelse. Hun havde i mange år følt sig anderledes og misforstået. "Det var en kæmpe lettelse. Efter så mange år, hvor jeg troede, at det bare var mig, der var dum og uduelig," siger hun til TV 2 Echo.

Da hun gik i gymnasiet havde hun svært ved at koncentrere sig, og det hele kulminerede en dag i 2g, hvor hun havde svære mavekramper. Lægerne kunne ikke finde årsagen, og konkluderede derfor, at det måtte have rødder i noget psykisk.

Det førte til en snak med sin egen læge, hvor hun fortalte om sine kramper og tankermylder, og det førte i sidste ende til, at hun fik diagnosen.

Diagnosen gav hende forklaringen på, hvorfor hun havde haft svært ved at følge med i skolen og i sociale sammenhænge.

Samtidig kunne hun nu også få medicin og psykologhjælp.

På trods af udfordringerne ved ADD ser Sofie også positive sider ved diagnosen. Hun mener, at den har hjulpet hende i "Bachelorette", hvor hun hurtigt skulle vurdere og forstå de mange mænd. Evnen til at analysere og reflektere dybt over sine tanker og følelser kan have givet hende en fordel i det intense datingshow.

Sofie Martinusens åbenhed omkring sin diagnose er et vigtigt skridt i retning af at skabe forståelse for ADD og de udfordringer, der følger med.

Anbefalet til dig