I denne uges afsnit møder vi Morten og kæresten Zia, der har lidt forskellige drømme. Sia vil gerne stifte familie, mens Morten mest af alt går op i ”fede biler”, og ønsker sig virkelig drømmebilen, VW Polo DSG med automatgear. Men med mange ubetalte regninger ser den drøm ud til, at være uden for rækkevide. I programmet bliver Morten stillet for et ultimatum. hvor han må vælge mellem to meget vigtige ting i sit liv.
Foto: Luksusfælden
Gæld på 290.000
Mortens store kærlighed til biler har givet ham en stor gæld, som er nået helt op på 290.000 kr. Han bor sammen med kæresten, Zia, men desværre har Morten en måske større kærlighed til biler end til Zia. Det kan Zia i hvert fald godt føle, og Mortens kærlighedsforhold til biler er nu ved at ødelægge forholdet til Zia.
Morten store hobby er at ”gejle” sin biler og de seneste fire år har han ejet hele 12 biler. Det har givet ham med en gæld på næsten 300.000, som han lige nu ikke kan betale.
Mor giver bil
Den seneste bil i flokken har Mortens mor givet til ham, da han ikke længere kan låne penge.
Samtidig bruger Morten sin store gæld som undskyldning, overfor Zia, som han får til at betale både mad og husleje.
Foto: Luksusfælden
7000 om måneden på biler
Det er i denne uge eksperterne Kenneth Hansen og Carsten Linnemann der styrer begivenhederne, og de viser det unge par regnskabet, som tydeligt bevidner, at Morten ikke just behøver at blive forsørget af Zia.
I stedet for at bidrage til fælleskassen og de praktiske poster, har Morten nemlig brugt langt over 7000 kroner om måneden på biler, gejl og fastfood på tankstationen.
Selve gælden, som han også bruger som undskyldning for at få Zia til at betale, betaler han kun cirka 1000 kr. om måneden på.
Drøm om familie
Mens Morten drømmer om ”fede biler”, så Zia drømmer om at købe hus og stifte en familie med Morten. Den helt store drøm for Morten er en VW Polo DSG med automatgear, men i programmet bliver Morten stillet over for et dilemma, for hvis Morten forfølger sin
bildrøm, så vil Zia gå fra ham.
Du kan se med i aften, om Morten vælger kærligheden eller drømmebilen.