Næste gang du skal se "Kender du typen?", skal du endelige ikke blive forvirret - bare rolig, du har ikke tændt for DR Sporten.
Det er nemlig Tobias Hansen, som bliver livsstilsvært, fremfor sportsvært på programmet.
Den nye livsstilsekspert bliver Jacob Holst Mouritzen, mens Anne Glad bibeholder sin rolle i programmet.
Det melder DR ud i en pressemeddelelse.
Tobias Hansen er 43 år. Senest har han dækket VM i Qatar, så det er noget af et karriereskift, nu hvor han skal overtage posten fra de tidligere værter Jens Blauenfeldt og Mads Steffensen, men selvfølgelig senest Anna Lin.
Men sportselskere skal ej fortvivle, da Tobias Hansen samtidig fortsætter på DR Sporten, hvor han også vil være kommentator på Tour de France.
Den 37-årige Jacob Holst Mouritzen kommer til at være den rutinerede Anne Glads modstander i programmet.
Jacob Holst Mouritzen er kandidat i samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet, og sammen med sin hustru driver de et konsulentforretning for marketingsstrategi.
Derudover har han også erfaring som direktør for et kommunikationsbureau på egen hånd.
Kender du typen?" løber over skærmen igen sidst i januar, og du kan se programmet på DRTV og DR1.