DR: Fællessang bliver uden Faber

22/06/2020

Julie Møller

Foto: Bjarne Bergius Hermansen
I anledning af Sankt Hans fyrer DR igen op for en omgang Fællessang. Men denne gang bliver det uden den populære hovedperson Philip Faber.

Mest læste i dag

Corona-virussen har haft forfærdelige konsekvenser for mange. Men der er også områder, der har blomstret positivt. Det gælder bl.a. lysten til at synge sammen med andre, og det har DR i den grad mærket. Programmet Fællessang har haft imponerende seertal, og til at starte med var programmet tænkt som et midlertidig et af slagsene. Men DR har valgt, at Fællessang fortsætter ved særlige lejligheder, og i anledning af sankthans, tirsdag 23. Juni,  inviterer DR1 og P2 til fællessang, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Den populære DR-vært, Mads Steffensen står i spidsen for programmet, mens det bliver Mathias Hammer, der til daglig er vært på P2, som sidder foran klaveret i Koncerthuset, hvor han får besøg af syngende gæster som Dorthe Gerlach, Silas Holst og Julie Steincke samt DR Juniorkoret.

Philip Faber kommer ikke med

Under de tidligere udsendelser har det ellers været den smilende Phillip Faber, der har spillet op til sang. Men da han samme aften spiller koncert i Aalborg, kan han ikke være med. Det skriver Ekstra Bladet, som også afslører, at Kurt Ravn, Michael Carøe og Erann DD synger med. Derudover synger Jørgen Thorup, Michael Hardinger og Kim Daugaard fra Shu-bi-dua deres egen udgave af Sankt Hans-klassikeren 'Midsommersangen'.

Båltalen bliver afholdt af Peter Mygind, oplyser DR1's programchef, Anne Garlichs. 

“Sankthans er en traditionsrig aften, og nu hvor de store bål er aflyst, har DR en vigtig opgave i at binde de mange små fællesskaber omkring bålet i haven sammen til fornemmelsen af et kæmpe bål. Og her gør fællessangen en vigtig forskel, siger hun. 

Tv-udsendelsen 'Fællessang - sankthans' bliver sendt på DR1 tirsdag aften klokken 20, hvorefter der er båltale ved Peter Mygind klokken 21.15.

 

 

 

 

Anbefalet til dig