Lørdag var en stor dag for DR-stjernen Victoria Askjær, der er blevet kendt, efter at have deltaget i 'Den store bagedyst' på DR.
Her blev hun nemlig gift med sin kæreste Peter Dam Nielsen, som nu kan kalde sig for hendes mand.
Det har hun selv afsløret i en række såkaldte stories, som hun har delt på det sociale medie Instagram. Her kan man se, at parret, der blev forlovet tidligere i år, nu har sagt ja til hinanden.
En lang række af de stories, der er blevet delt på hendes profil på det sociale medier, er oprindeligt delt af deres gæster. Derfor kan man se, at de har haft selskab af en række andre deltagere fra 'Den store bagedyst'.
Det kan blandt andet ses, at de havde selskab af både Louise Jensen, Rikke Baun og Micki Cheng, da de blev sagde ja til hinanden i smukke og idylliske omgivelser på Fanø.
Ifølge SE og HØR var det Kellers Badehotel & Spisehus, der stod for at danne rammer for den store fest. Og skal man tro de mange gæster, der har delt stories og opslag fra dagen, så var der tale om en rigtig god oplevelse.
Tilbage i januar delte Victoria Askjær et billede af parrets ban. På samme billede viste hun også, at hun havde fået en flot ring på fingeren.
I teksten fremgik det, at hun havde sagt 'ja', hvorfor man naturligvis hurtigt kunne konkludere, at det ikke var en hvilken som helst ring. Derimod var der tale om en forlovelsesring – og lørdag blev de så endelig gift.
Sammen har parret en lille datter ved navn Oda. Derudover har Victoria Askjær også to sønner, der hedder Nestor og Villum, som hun har fra et tidligere forhold.